Dagslys giver ældre bedre søvn
Ny viden: Dagslysets betydning for døgnrytmen kan give de ældre på plejehjem bedre søvnkvalitet og dermed velvære og livskvalitet
På plejehjemmet Lystoftebakken i Lyngby er Joachim Stormly Hansen, som er specialist i lys og indeklima hos Grontmij Carl Bro, i gang med at fortælle souschef Liv Jensen den nyeste viden om lysets betydning specielt for ældre.
Det lys, vi får ind gennem øjet, har ikke kun betydning for vores syn, for det transmitteres til adskillige andre steder i hjernen. Blandt andet til det sted i hjernen "det indre ur," vi populært kalder "overbornholmeren", som er nogle nerveceller, der danner kernen, som styrer vores døgnrytme.
"Overbornholmeren" afstemmer længden og kvaliteten af vores søvn, via det lys og mørke, der er i vores omgivelser, og som rammer øjets nethinde. Det gør den ved at styre udskillelsen af søvnhormonet Melatonin.
"Her har dagslys en afgørende betydning, ikke alene for udskillelsen af søvnhormonet, men også for produktionen af hormonet Serotonin som gør, at vi føler os godt tilpas og får mere energi", siger Joachim Stormly Hansen.
Kunstigt lys kan ikke erstatte dagslys
Døgnrytmen påvirkes både af, hvor længe vi udsættes for lyset, mængden af lys og af tidspunktet vi får lyset på. Vi har brug for langt mere lys til at stimulere døgnrytmen, end hvad der er nødvendigt for at kunne se ordentligt. Men noget af det allervigtigste for døgnrytmen og søvnkvaliteten er farven af det lys, vi udsættes for.
Dagslys indeholder mere blåt lys, så vi kalder det koldt lys. Det har en kortere bølgelængde end lys fra en almindelig pære, der har mere rødt eller gult lys, som vi ser godt ved. Det er dagslyset eller det kolde lys, der er nødvendigt for, at "overbornholmeren" kan sørge for en ordentlig søvnkvalitet og døgnrytme. Men mørke er også vigtigt for at skabe balance i døgnrytmen. Når vi bruger kunstigt lys til at kompensere for manglende dagslys, er det derfor vigtigt at gøre det ud fra en 24 timers belysningsstrategi, hvor der er balance mellem lys og mørke.
Ældre har alle odds imod sig
De ældre kommer ikke så meget ud og får derfor meget lidt dagslys, hvilket medfører, at de befinder sig i biologisk mørke, som igen medfører søvnforstyrrelser, og at de står op om natten. Det er mængden af dagslys, der regulerer døgnrytmen.
"Når man bliver ældre, bliver øjets linse gullig og uklar. Det medfører både, at man nemmere bliver blændet, og man får mindre lys ind i øjet. Pupillens evne til at zoome ind og ud bliver dårligere, og den bliver længere om det", siger Joachim Stormly Hansen.
"De har alle odds imod sig", siger Liv Jensen. "Det er os som personale, der skal skabe lyset for de ældre, men de vil jo helst være inde. Men så må vi være mere opmærksomme på belysning fra vinduerne og sørge for, at der også findes det kolde hvide lys i opholdsrummene".
Joachim Stormly Hansen tilføjer: "Hvis vi kan skabe en adfærdsændring, så de ældre kommer mere ud i dagslys eller får mere dagslys, så kan vi stabilisere deres døgnrytme. De ældre tager også flere lure i løbet af dagen. Det gør, at de får mindre dagslys, hvilket gør dem trætte, så de tager sig endnu flere lure i løbet af dagen. Altså en dårlig cyklus som er selvforstærkende".
At lyset påvirker ens sindstilstand, er ikke nyt for Liv Jensen, men at dagslys har så stor indflydelse på døgnrytmen og søvnkvaliteten, var hun ikke klar over. Det er også nyt for hende, at man ikke kan erstatte dagslys med almindeligt kunstigt lys.
Fakta om lys og ældre
En 60-årig modtager kun omkring en tredjedel så meget lys på øjets nethinde som en 20-årig.
40-70 pct. af de ældre over 65 år lider af søvnforstyrrelser.
Forskning har vist, at ældre i plejeboliger modtager 1000 lux på øjet i 35 min. om dagen og plejehjemsbeboere så lidt som 2 minutters lys om dagen med 2000 lux på øjet.
Alder påvirker sigtbarhed, dybdeperseption, kontrastfølsomhed, og evnen til at bedømme afstande og position svækkes. Den rigtige belysning kan afhjælpe dette.
Forskning har vist, at 30 lux (mål for mængden af lys) blåt lys på øjet i to timer om aftenen, øger både søvnkvaliteten og vågenhed om dagen. Undersøgelser har samtidig vist, at eksponering for klar hvidt lys i kortere perioder (2500-8000 lux) forbedrer søvnkvaliteten for vokse på plejehjem. Endnu et godt argument for at komme ud i dagslyset.
Anbefalinger:
Brug dagslys som primær lyskilde. Ovenlysvinduer bedst, fordi man undgår blændende sollys.
Kompenser for manglende dagslys ved at øge belysningsstyrken uden at blænde. Grundbelysning bør være på 300 lux. Dagslys giver 100.000 lux og almindelig lamper giver 200-500 lux.
Allerede fire meter inde i bygningen er dagslyset reduceret til en tiendedel.
Dårlig belysning i spise- og fællesstuer kan ødelægge de ældres appetit, fordi de ikke kan se maden rigtigt. Derfor kan man lave en "himmel" med blåt/hvidt lys i loftet i opholdsrum, som også kompenserer for manglende dagslys.
Brug indirekte, diffust lys til orientering i gangarealer. Det forhindrer skyggedannelser, og at man bliver blændet af eksempelvis spots.