Den praktiserende læge får ny central rolle
Tovholder: Mennesker med en kronisk sygdom skal mødes af en langt mere målrettet hjælp og behandling. Det skal ske ved hjælp af "kronikerkompasset", hvor den praktiserende læge får en meget central rolle
Kronikerkompasset betegner en proces, hvor praktiserende læger og deres personale får lejlighed til at gennemgå, hvordan de arbejder med deres patienter med en kronisk sygdom.
I løbet af september gik den første bølge af tilmeldte lægepraksis i gang, og i februar næste år ruller anden bølge. I alt 71 procent af alle praksis i Region Midtjylland deltager.
Ifølge regionsrådsmedlem og formand for Samarbejdsudvalget for Alment Praktiserende Læger i Region Midtjylland, Jørgen Nørby (V), er målet, at kronikerkompasset vil få de praktiserende læger til at være mere opsøgende. De skal ikke vente på, at patienten ringer, men have opmærksomhed på, at de patienter, der har behov for det, kommer ind i et veltilrettelagt forløb.
Dermed vil nogle patienter opleve, at der bliver taget mere hånd om dem. Men omvendt vil andre patienter opleve, at de i højere grad får lov at "passe sig selv", fordi de er i stand til det.
Fælles mål
I dag har den praktiserende læge ikke nødvendigvis et tilstrækkeligt overblik over, hvilke patienter der har en kronisk sygdom. Kronikerkompasset indebærer bl.a. en metode til at skaffe det overblik - og efterfølgende at sikre, at læge og patient i fællesskab har nogle konkrete aftaler om mål og opfølgning på behandlingen.
På den måde styrker kronikerkompasset den praktiserende læges rolle som tovholder for mennesker med kronisk sygdom i samarbejde med hospitaler og kommuner.
Men det er ikke kun den praktiserende læge, der skal ændre kursen efter kronikerkompasset.
Grundtanken er, at der skal sættes ind hele vejen rundt om patienten. Læger, hospital og kommuner skal arbejde bedre sammen gennem fastlagte programmer. Og også patienten selv skal i højere grad inddrages og lære at tage vare på sig selv og sin sygdom.