23948sdkhjf

Madordninger fortsætter

Roskilde Kommune: Vil ikke forringe sin madservice
Roskilde Kommune har besluttet, at maden til hjemmeboende borgere ikke skal harmoniseres.

Det betyder, at maden i den nordlige del af kommunen fortsat leveres fra køkkenet på Gundsø Omsorgscenter, mens den i den sydlige del af kommunen leveres fra køkkenet på plejecenteret Toftehøjen.

I den midterste del af kommunen, der også omfatter Roskilde by, skal maden udbydes, og det skal ske nu, så man kan nå at finde den fremtidige leverandør senest 31. maj i år.

“Vi ønsker ikke, at servicen skal forringes. Vi ved, at brugerne i den nordlige og sydlige del af kommunen er glade for den varme mad, de får leveret fra de to kommunale køkkener. Det ønsker de at fortsætte med, og det ønske efterkommer vi," siger formanden for Ældre- og Omsorgsudvalget Claus Larsen.

Udvalget har fået forelagt et udbudsmateriale for levering af mad til de hjemmeboende i den midterste del af kommunen, og det er nu offentliggjort.

“Vi lægger i udbudsmaterialet vægt på fleksibilitet og valgmuligheder. Borgerne skal kunne købe en større portion mad end den normale, hvis de ønsker det.

Det skal være sund mad med så meget økologi som muligt.

Har en borger et særligt behov, så skal der også kunne tages højde for det," siger Claus Larsen.

Når tilbuddene kommer ind, vil de blive vurderet ud fra leverandørens evne til at leve op til disse krav.

Også pris, kvalitet og leveringssikkerhed vil indgå i vurderingen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063