Usynlig alarm skal skabe tryghed for demensramte
Alarmen kan varsle pårørende eller plejepersonale, hvis en borger med demens forlader hjemmet.
Aarhus, Hedensted, Silkeborg, Viborg og Syddjurs kommuner har fået 1,5 mio. kr. fra Digitaliseringsstyrelsen til projektet.
”Langt de fleste ældre vil helst blive boende i deres eget hjem længst muligt. Men det er en udfordring for familie, særligt ægtefællen, at leve sammen med en demensramt. Derfor er det godt, at vi får afprøvet en ny teknologi, som kan være med til at skabe trygheden i hjemmet”, siger Jette Skive, der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
Projektet har symbolsk fået navnet ”Længere hjemme sammen”.