23948sdkhjf

DNV Nord er nu oppe i fire plan

Byggeriet af supersygehuset i Gødstrup skrider planmæssigt frem. Nye udbud varsler fortsat høj aktivitet på byggepladsen. Byggeriet er nummer seks over de 10 største bygge- og anlægsprojekter i 2015
I joint venture med Max Bögl International er JFP A/S i fuld gang med at udføre råhusentreprisen på etape 1 af supersygehuset Det Nye Vest (DNV) i Gødstrup ved Herning.

Konsortiet er startet ud med den nordlige del af etape 1, der består af seks sammenhængende bygninger i varierende højde fra to til syv etager.

To bygninger er allerede overdraget til bygherren, og yderligere to følger i løbet af den næste måned. Om kort tid går arbejdet med at montere de første badekabiner i gang.

Blandt entreprenørerne på byggeriet er også Eiler Thomsen Alufacader, som i august 2015 vandt facade-, tag- og murer-entreprisen på etape 1 – en kontrakt til 240 millioner kroner.

”Det er vores største opgave nogensinde, og vi starter så småt op derude i næste uge”, fortæller direktør Eiler Thomsen.

Grøn energi

Sideløbende med byggeriet af etape 1 arbejder DNV på at etablere en energipark, der skal forsyne det kommende sygehus med elektricitet.

DNV åbner først i slutningen af 2019, men ved at etablere energiparken allerede nu bliver det muligt at forsyne byggepladsen med vedvarende energi fra solceller og husstandsvindmøller – og dermed reducere omkostningerne til el i byggeperioden.

I øjeblikket venter man på, at Herning Kommune skal godkende energiparken og igangsætte en lokalplansproces.

Projektchef Michael Hyllested regner med, at en ny lokalplan vil være vedtaget i april måned.

”Når vi har tilsagn fra kommunen, så er vi klar til at gå i udbud. Jeg forventer at energiparken kører til efteråret”, siger Michael Hyllested.

Flere entrepriser i udbud

Lige før årsskiftet sendte DNV en lang række opgaver i udbud, og byggepladsen går således en fortsat travl og spændende tid i møde.

For den igangværende etape 1 er det blandt andet aptering og installationer og bygningsautomation, mens der på den godt 20.000 kvm store etape 3 er udbudt en række entrepriser i relation til servicebyen og teknikhuset.

Selve byggeriet af etape 3 ventes i udbud omkring årsskiftet 2016/17, mens etape 2, et 15.000 kvm stort psykiatrisk hospital følger i foråret 2017.

DNV-Gødstrup har et samlet budget på 3,15 mia. kroner, og det somatiske hospital vil dække et areal på cirka 135.000 kvm, når det står færdigt i 2019. Det psykiatriske hospital forventes at åbne i 2020 og finansieres af regionens egne midler.

DNV-Gødstrup
1. etape af DNV-Gødstrup
Projekttype: Nybyggeri
Areal: 98.079 kvm
Byggesum: 1,26 mia. kroner
Bygherre: Region Midtjylland
Bygherrerådgivere: Niras A/S, Friis & Moltke A/S
Arkitekt: Curavita DNV
Ingeniør: Curavita DNV
Storentreprenør: Eiler Thomsen Alufacader A/S
Storentreprenør: JV MB & JFP I/S
Stadie: Råhus opføres
Start: Maj 2015
Slut: Juli 2018


De 10 største byggerier i 2015
I samarbejde med Byggefakta sætter Licitationen - Byggeriets Dagblad og Building Supply i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2015.
Projekt By Mio. kr. Afsluttes
6 DNV Gødstrup Herning 1.260 Juli 2018
7 Metro Nordhavn Nordhavn 1.200 Oktober 2019
8 Frederiks Plads, Aarhus Aarhus 900 November 2017
9 Fabrik hos Novo Nordisk Hillerød 650 Oktober 2019
10 Etablering af kabel Thisted 600 August 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074