23948sdkhjf

Kinesisk viceguvernør så på velfærdsteknologi i Odense

Syddansk Sundhedsinnovation fik besøg af delegation fra Kina.
En delegation fra den kinesiske Guangdong-provins, der er samarbejdspartner med Region Syddanmark inden for sundhedsinnvation energi, og turisme, besøgte forleden Odense. Delegationen talte bl.a. viceguvernør Xu Shaohua, og det er første gang, Region Syddanmark har haft besøg af en så højtstående kinesisk politiker, hvilket understreger det gode samarbejde mellem de to parter, fortæller Region Syddanmark.

Under besøget blev viceguvernøren blandt andet vist rundt på Syddansk Sundhedsinnovation, der er regionens enhed til udvikling af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger. Her blev Xu Shaohua også introduceret for velfærdsteknologiklyngen Welfare Tech. Odense Universitetshospital har i en årrække samarbejdet med et stort hospital i Guangdong.

"I Region Syddanmark er vi dygtige til velfærdsteknologi, og samtidig er Kina generelt meget interesserede i at høre om vores erfaringer med, hvordan vi indtænker velfærdsteknologiske løsninger i designet af vores hospitaler. Derfor er det oplagt, at vi udveksler erfaringer på området, for det kan bidrage til at bane vejen for en øget eksport af velfærdsteknologiske løsninger," udtaler formand for Sundhedsudvalget og 1. næstformand for regionsrådet, Poul-Erik Svendsen (S).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096