23948sdkhjf

Alzheimerforeningen: Stil krav til demensvenlige kommuner

Alzheimerforeningen foreslår, at demensvenlige kommuner skal vedtage en demenspolitik, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende.
At være en demensvenlig kommune må ikke blive en mærkat, som kommunerne blot kan bruge efter forgodtbefindende. Sådan lyder hovedbudskabet i et høringssvar fra Alzheimerforeningen, der i store træk roser regeringens nye nationale demenshandlingsplan. Det skriver Alzheimerforeningen på sin hjemmeside.

Alzheimerforeningen roser især handlingsplanens tre konkrete mål om en nedgang i forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på 50 procent, bedre udredning med en ambition om at 80 procent af dem, der udredes, får en specifik demensdiagnose, samt skabelsen af 98 demensvenlige kommuner.

"Her er det dog vigtigt, at man i højere grad forpligter de kommuner, der ønsker at være demensvenlige ved at opstille en række krav, som demensvenlige kommuner skal leve op til. Det er helt afgørende, hvis tiltaget skal kunne gøre en reel positiv forskel for mennesker med demens og deres pårørende," pointerer direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

Alzheimerforeningen foreslår, at demensvenlige kommuner skal vedtage en demenspolitik, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan demenspatienter og pårørende inddrages i beslutningerne på demensområdet, og forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende for eksempel ved fast tilknyttede demenskoordinatorer. Alzheimerforeningen ser også gerne, at den kommunale demenspolitik, på samme måde som i den nationale demenshandlingsplan, indeholder konkrete målsætninger for den kommunale indsats på demensområdet.

Du kan læse hele høringssvaret fra Alzheimerforeningen her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078