23948sdkhjf

Flere voksne bor i botilbud på Sjælland

Antallet af voksne handicappede og sindslidende, der bor i botilbud, er steget fra 2010 til 2014, mens udgifterne pr. borger i botilbud er faldet. Det viser ny undersøgelse fra KORA.
Antallet af voksne handicappede og sindslidende, der bor i botilbud, er steget fra 2010 til 2014, mens udgifterne pr. borger i botilbud er faldet. Det skriver KORA i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse, som KORA har foretaget for de 17 kommuner i Region Sjælland.

"Undersøgelsen rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorfor antallet af voksne brugere er steget, og hvad det er for nogle brugergrupper, der er kommet flere af. Skyldes det eksempelvis ændret visitation, øget tilgang af unge eller længere levetid blandt nogle målgrupper? En del af stigningen skyldes dog også, at brugertallene i 2010 og 2014 ikke er fuldt sammenlignelige," siger seniorprojektleder i KORA, Camilla T. Dalsgaard, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

På voksenområdet er de samlede udgifter steget med fem procent i de sjællandske kommuner fra 2010 til 2014. Samtidig er antallet af voksne, der bor i botilbud, steget med 30 procent. Udgiften pr. botilbudsmodtager er faldet med 14 procent i perioden.

"Der kan være forskellige årsager til, at udgiften pr. borger i botilbud er faldet fra 2010 til 2014. Det kan fx være, at målgruppens sammensætning har ændret sig, i takt med at nye brugere er kommet til, eller at man driver tilbuddene mere effektivt," forklarer Camilla T. Dalsgaard.

Analyserne viser også, at der er forskel fra kommune til kommune på, hvor mange borgere der bor i botilbud, og hvad den enkelte beboer koster.
Læs hele undersøgelsen her.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079