Nyt site skal bidrage til at involere patienter
Den nye hjemmeside PROMpartner.dk kan inspirere til, hvordan sundhedspersonale involverer patienter mere - og på en bedre måde.
Den nye hjemmeside kan inspirere til, hvordan sundhedspersonale involverer patienter mere - og på en bedre måde, skriver Danske Regioner.
Mange sygehusafdelinger bruger allerede i dag metoden ”patientrapporterede oplysninger”. Og i fremtiden vil endnu flere patienter blive spurgt før og efter deres behandling, så personalet bedst muligt imødekommer ønskerne fra hver enkelt patient.
På den nye hjemmeside PROMpartner.dk kan man blandt andet finde information om metoder til patienters rapportering om eget helbred, man kan få et overblik over de mest anvendte og internationalt anerkendte spørgeskemaer til patienter, eller se den foreløbige liste over danske IT-løsninger, der bruges til indsamling af data.
Partnerskabet er et fælles projekt mellem bl.a. regionerne og Kræftens Bekæmpelse.
Du kan se det nye site her .