23948sdkhjf

Demens: Sønderborg inviterer til konference om nyt projekt

Kommunen starter nyt tilbud om aftenaflastning af pårørende til borgere med demens.
I denne uge inviterer Sønderborg Kommune til eftermiddagskonference om projektet "Aftenaflastning af pårørende til demente".

Kommunen ønsker med projektet at afprøve en direkte involvering af pårørende til demensramte i at skabe lokale, fleksible og aflastende aktiviteter sammen med ligesindede. Arbejdet ønskes planlagt i samarbejde med frivillige, så det imødekommer behov for fleksibilitet, pårørendes behov for viden om og indflydelse på tilbuddene samt tryghed for den demensramte, herunder at omgivelserne er kendte.

Sønderborg Kommune har fire særlige daghjem for mennesker med demens. Hvert daghjem har hver sin ugedag med aflastning med en forventet åbningstid ca. kl.16-22. Der er mulighed for aktiviteter på stedet og i lokalsamfundet, hvis der er interesse for det. Eksempler på aktiviteter, som den frivillige kan bidrage til, kan være påskefrokost, en is i haven, besøg i Gråstens Slotshave, eller julebagning.

Sønderborg Kommune har stort fokus på at rekruttere frivillige demensaflastere til projektet.

Konferencen finder sted på onsdag den 2. november kl. 14-16 på Danhostel Sønderborg-Vollerup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078