23948sdkhjf

Slagelse holdt bal på Mindernes Allé

175 dansende deltagere til erindringsbal på Vestsjælland.
Borgere og ansatte fra syv plejecentre, et aktivitetscenter og hjemmeboende ældre deltog i fredags i det første fælles erindringsdans-bal på Mindernes Allé i Slagelse Kommune.

Et fem-mands orkester stod for musikken og borgmesteren ankom standsmæssigt til bal i rickshaw, kørt af en af vores frivillige cykelpiloter.

Udover masser af dans, var der også danseopvisning ved en lokal danseskole, og det var 175 glade deltagere med lys i øjnene, smil på læberne og med sangene fra dengang farfar var ung i hjertet.

- I den kommende uge evaluerer vi, idet flere deltagere har luftet tanken om at gøre dette flotte bal til en tradition i Slagelse Kommune, siger idrætskonsulent Bente Nørgaard fra Slagelse Kommune.

Arrangementet var arrangeret af foreningen ”Pårørendegruppen til demensramte – Slagelse Kommune” i samarbejde med Slagelse Kommunes idrætskonsulent.


Et tilskud fra kommunens §18 pulje på 15.000 kr. gjorde det muligt, at afholde ballet på det skønne Konference- og Feriecenter Musholm i Korsør.
Det kostede 100 kr. at deltage i arrangementet, der startede med velkomstdrink og efterfølgende kaffe og lagkage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079