23948sdkhjf

NAVNE: Ny direktør på OUH

Michael Dall kommer fra en stilling som konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus.
Region Syddanmark har netop ansat Michael Dall som ny direktør på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus. Han kommer fra en stilling som konstitueret lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus.

I sin nye stilling får Michael Dall sammen med de øvrige fem direktører i direktionen det overordnede ansvar for ledelsen af OUH. Sygehusenheden er den største af Region Syddanmarks fire sygehusenheder og ét af Danmarks største sygehuse.

- Vi havde et stærkt ansøgerfelt, men i ansættelsesudvalget var vi enige om, at Michael Dall har den rette profil set i forhold til den øvrige direktion. Michael Dall er blandt andet meget optaget af, at vi får patienterne bedre inddraget i deres egen behandling, og det bliver et vigtigt fokusområde i de kommende år. Samtidig kan vi drage fordel af, at Michael Dall kender sygehuset rigtig godt. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Michael på den nye post, siger regionsdirektør Jane Kraglund.

Michael Dall blev konstitueret som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus 1. februar i år. Han har været glad for jobbet der men ser nu frem til at vende tilbage til OUH, hvor han arbejdede, før turen gik til Esbjerg:

- Jeg har været rigtigt glad for mit arbejde på Sydvestjysk Sygehus i de seneste ni måneder. Det har været spændende at prøve kræfter med ledelse på topniveau, hvilket jeg er blevet en del klogere på. Jeg glæder mig alligevel meget til at komme tilbage til OUH og Fyn, hvor jeg blandt andet ser frem til at være med til at udvikle OUH frem mod Nyt OUH, hvor de nye fysiske rammer matcher OUH’s position som et af Danmarks vigtige og højt specialiserede universitetshospitaler, fortæller Michael Dall, der begynder i sit job den 15. november.

Michael Dall afløser Jens Peter Steensen, som 1. september i år fik job i Sundhedsstyrelsen


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11