Åbent brev til minister: Besparelser på uddannelse kan ramme ældre
Konsekvensen af varslede besparelser på finansloven vil være større hold og færre undervisningstimer på Danske Professinshøjskoler, skriver bl.a. Dansk Sygeplejeråd i brev til Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs.
Sådan skriver en række organisationer, herunder Dansk Sygeplejeråd, i et åbent brev til Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs. Hver tiende medarbejder står nemlig til at blive fyret på de skoler, der uddanner pædagoger, lærere og sygeplejersker. Det drejer sig om hele 776 stillinger, viser beregninger fra Danske Professionshøjskoler - hvis regeringens varslede besparelser på uddannelsesområdet bliver til virkelighed i de igangværende
finanslovsforhandlinger.
"Konsekvensen vil være større hold og færre undervisningstimer. Mindre kontakt med underviserne og en dårligere uddannelse. Og dermed dårligere uddannede pædagoger, lærere og sygeplejesker. Det kommer i sidste ende til at ramme børnene i daginstitutionerne, eleverne i skolen og patienterne på
sygehusene," skriver organisationerne i brevet.
Regeringen bør hurtigst muligt fjerne de varslede besparelser på professionsuddannelserne fra finanslovsforhandlingerne, mener BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Sygeplejeråd. Ellers vil det i sidste ende gå ud over kvaliteten af bl.a. plejen af ældre.