23948sdkhjf

Lær mere om personcenteret omsorg

At arbejde personcenteret kan være med til at forebygge angst, vrede og aggressiv adfærd hos mennesker med demens. Nationalt Videnscenter for Demens inviterer på kursus 30. marts.
"Personcentreret omsorg bygger på et værdigrundlag, som anerkender menneskets absolutte værdi. Det er en individuel tilgang, som lægger vægt på det unikke i hvert menneske, evnen til at forstå verden fra personens perspektiv samt opbygning af et støttende miljø omkring personen med demenssygdom."

Sådan beskriver Nationalt Videnscenter for Demens det omdrejningspunkt, der gør sig gældende hos tværfagligt personale, der drager omsorg for mennesker med demens.

I både hjemmeplejen og i plejeboliger har social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og andre medarbejdere indflydelse på, hvordan borgere med demens trives og oplever hverdagen. Og gennem en personcentreret tilgang kan personalet være med til at forebygge psykiske symptomer og adfærdsforstyrrelser.

Nationalt Videnscenter inviterer den 30. marts til kursus i Ringsted, der består af to dele: Inden selve kursusdagen, skal man på egen hånd gennemgå e-learningskurset ABC Demens – pleje og omsorg. På selve kursusdagen får man sammen andre kursister bl.a. teoretisk viden personcentreret omsorg, ligesom at underviserne kommer ind på, hvordan man skaber den gode relation.

- Kurset giver en rigtig god grundlæggende viden om demens og i særdeleshed om personcentreret omsorg, da vi har en hel dag til at gå i dybden med emnet. Udover, at man arbejder individuelt med e-learningskurset ABC Demens, får man på selve kursusdagen mulighed for at møde andre kursister fra andre dele af landet og høre om deres erfaringer og idéer, siger Tove Buk, uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Der er tilmeldingsfrist senest den 24. februar.

Kurset gentages i Herning tirsdag den 5. september 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125