23948sdkhjf

NAVNE: Ny direktør på Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark ansætter Alan Kimper-Karl som lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus.

Alan Kimper-Karl bliver ny lægelig direktør på Sydvestjysk Sygehus.

Alan Kimper-Karl, der har anæstesi som speciale, har siden november 2016 været konstitueret lægelig direktør på sygehuset. Inden da var han blandt andet ledende overlæge på sygehuset i Vejle og centerchef i Aabenraa på Sygehus Sønderjylland.

- Alan Kimper-Karl har indgående kendskab til sundhedsvæsenets udfordringer, og jeg er helt sikker på, at Alan sammen med sygehusets øvrige direktion, afdelingsledelser og medarbejdere vil arbejde for at fremme de mange gode initiativer og tiltag, der allerede findes på sygehuset i dag - og sætte en klar retning for sygehusets fremtidige udvikling, siger regionsdirektør Jane Kraglund.

I sin nye stilling får Alan Kimper-Karl sammen med administrerende sygehusdirektør Per Busk og sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth det overordnede ansvar for ledelsen af Sydvestjysk Sygehus.

- Jeg er meget stolt og beæret over, at jeg får chancen for at sætte mit aftryk på sygehusets fremtid i en tid, hvor faglig kvalitet og patientcentrering i stigende grad bidrager til sygehusets samlede resultatmål. Der er virkelig mange dygtige og dedikerede medarbejdere på Sydvestjysk Sygehus, og derfor er det også med en stor portion respekt og ydmyghed, at jeg går ind i opgaven, siger han.

Sydvestjysk Sygehus er én af Region Syddanmarks fire somatiske sygehusenheder, og sygehuset har et samlet budget på cirka 1,8 milliarder kroner. Der er omkring 2.700 medarbejdere.

- I Alan Kimper-Karl får vi en solid og innovativ direktør, der både har medarbejdernes og patienternes tarv for øje. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte det gode samarbejde, som vi allerede har i dag, siger Per Busk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101