Det viser effekten af døgnrytmelys efter to måneder
Aarhus Kommune og Chromaviso har siden 2015 samarbejdet om at udvikle Døgnrytmelyset som et evidensbaseret, ikke-medicinsk alternativ til at reducere nogle af plejesektorens store udfordringer såsom ambulering, agitation, delir, fysisk og psykisk uro og dårlig søvn samt til at forbedre personalets arbejdsmiljø.
Falder hurtigere i søvn Døgnrytmelyset følger det naturlige lys og understøtter døgnets gang med aktiviteter i løbet af dagen og de gode søvnvaner om aftenen og natten. Natlyset er blåtfrit og forstyrrer derfor ikke døgnrytmen, men skaber tryghed for beboere og personale. |
Kommunen har samlet op på effekten i følgestudier, evalueringer og brugerundersøgelser og med midler fra SATS puljen valgte de i sommer at videreføre erfaringerne på alle gange og fællesarealer på Plejehjemmet Rosenvang.
- Vi havde udfordringer med vågne beboere om natten. Det var svært at få dem til at forstå, at det var nat og de skulle ind og sove – for det var jo lyst på gangen. I dag har vi stort set ingen ambuleringer, og sker det, at beboerne er vågne om natten, så har vi nemt ved at få dem ind i seng og falde til ro, fordi døgnrytmelyset sender et signal om nat, forklarer forstander Karin Jørgensen.
Nu - efter to måneder - oplever de fleste en positiv effekt. Aften- og nattevagterne glæder sig over, at lyset skifter og følger døgnets normale rytme.
- Medarbejderne falder hurtigere i søvn, og flere har ikke søvnproblemer længere. De siger, at de slapper af på en anden måde i lyset og kan nemmere falde til ro når de kommer hjem, siger velfærdsteknologisk vejleder, Britt Madsen.
Mere klare i øjnene
Også dagvagterne er postivt stemt.
- Vi havde ikke tænkt så meget på vores dagvagter, inden vi startede. Men de mærker en kæmpe forskel på alle tre etager. Vi får tilbagemeldinger som "Vi gaber aldrig mere”, ”Vi har meget mere energi” og ”Vi holder os mere friske, fortæller Britt Madsen.
Flere forskningsprojekter på tværs af plejen, hospitaler og psykiatrien har bidraget til udviklingen og dokumenteret effekten af Chromavisos døgnrytmelys. Bl.a. viser et klinisk studie fra Rigshospitalet, at Chromavisos unikke lysprotokol reducerer træthed og depression signifikant. |
- Beboerne er mere klare i øjnene. De er mere opmærksomme og det mærker vi i hverdagen og hvis der foregår noget specielt. De sidder mere ret op og ser fjernsyn – og er til stede. Måske oplever vi også mindre vrede, fortæller Karin Jørgensen.
Næste skridt bliver at søge om få installeret døgnrytmelys i boligerne, således at beboerne opholder sig i lyset døgnet rundt.