23948sdkhjf

Tre kommuner går sammen om nyt tilbud til personer med demens

Østsjællands Demensrådgivnings- og Aktivitetscenter tilbyder bl.a. åben anonym rådgivning.

Stevns, Faxe og Køge kommuner har i samarbejde med Alzheimersforeningen, etableret et fælles rådgivning – og aktivitetscenter for hjemmeboende personer med demens og deres pårørende.

Formålet med Østsjællands Demensrådgivnings- og Aktivitetscenter er, at skabe et åbent tilbud og styrke indsatsen for mennesker med demenssygdomme og deres pårørende. Her kan man henvende sig anonymt og få kontakt med ligestillede samt blive tilbudt støtte, rådgivning og aktivitetstilbud. Da det er et tværkommunalt projekt er alle borgerne velkomne til at søge rådgivning og aktiviteter på tværs i alle tre kommuner.

Håbet er, at tilbuddet om anonym åben rådgivning vil få flere til at henvende sig. Det kan for eksempel være, hvis man er bekymret for en pårørende.

Fakta

Hver af de tre kommuner har fået egen afdeling, hvor borgerne kan komme i den åbne rådgivning.

Hver afdeling har ydermere fået et teknologibibliotek, hvor man kan få rådgivning omkring hjælpemidler og eventuelt låne et med hjem til afprøvning.

Dans, foredrag og udflugter

Det nye rådgivnings- og aktivitetscenter åbnede i juni. Formålet med projektet er også at inddrage borgerne i udviklingen af aktiviteter. Der har derfor allerede været afholdt dialogmøde sammen med borgerne, for at belyse hvilke ønsker og behov der er for aktiviteter. Derudover har Østsjællands Demensrådgivnings- og Aktivitetscenter opstartet pårørendegrupper, gå-klubber samt dans og kor, der har været afholdt spændende foredrag om fremtidsfuldmagter og borgere har også været på udflugt. Sammen med borgere og frivillige er håbet at starte yderligere tiltag op i løbet af 2019.

Projektet har fået bevilget 2,9 millioner kroner fra Sundhedsministeriet som led i den Nationale Demenshandlingsplan.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078