23948sdkhjf

Her er navnet på Hornbæks nye plejehjem

Kommunen modtog 100 bud til hjemmet på Halfdan Rasmussens Vej

Et enigt udvalg har nu valgt navnet til Hornbæks nye plejehjem på Halfdan Rasmussens Vej.

Valget faldt på Hornbækhave – et forslag, der var sendt ind sammen med 100 andre fra kommunens borgere.

Det nye Hornbækhave skal drives af OK-Fonden og bliver opført i et fællesskab mellem OK-Fonden og Helsingør Kommune, og kommer til at stå klar til de første beboere i starten af 2020.

Navneudvalget bestod af

  • Henrik Møller, Fungerende borgmester Helsingør Kommune
  • Mette Lene Jensen, Formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget
  • Michael Brostrøm, Bestyrelsesformand for OK-Fonden
  • Bodil Bækgård, Plejehjemsleder Bøgehøjgård

- Hornbækhave er et navn, der passer fint til stedet. Det udtrykker hjemlighed og kan være med til at skabe rammerne for det gode plejehjemsliv, hvor beboerne kan forfølge deres drømme og leve livet – hele livet, siger bestyrelsesformanden for OK-Fonden Michael Brostrøm.

Plejehjemmet opføres af JJW Arkitekter, der har været rådgiver, arkitekter og landskabsarkitekter på projektet.

Hjemmet består af tre gårdhavehuse, der omslutter hver sin indre gårdhave. Boligerne er placeret i de to sydligste gårdhavehuse, i to etager, inklusiv fælles opholds- og spisestuer.

Plejehjemmet består af i alt 51 boliger, fordelt på 47 almindelige plejeboliger, 1 ægtepar-bolig og 3 aflastningsboliger. I det sidste gårdhavehus, ud mod Sauntevej, etableres der et produktionskøkken og en cafe, foruden træningsfaciliteter, en frisør og fodpleje samt kontorer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088