Haderslev Friplejehjem - en del af Danske Diakonhjem. Danske Diakonhjem er suverænt den største af udbyder friplejeboliger. Foto: Danske Diakonhjem

RETTELSE: I denne artikel har der tidligere været en mellemrubrik, der hed ”Uoverskueligt og dyrt takstsystem”. Ordet ”dyrt” er fjernet, da der ikke er tydelig dokumentation for dette i den omtalte rapport. Magasinet Pleje beklager. (23. marts 2023)

Markedet for friplejeboliger domineres af tre udbydere, hvoraf Danske Diakonhjem med hovedsæde i Vejle administrerer eller ejer 35 af de 53 danske friplejehjem i Danmark. Nummer to er Mariehjemmene med seks plejehjem, og på tredjepladsen kommer OK-fonden med tre plejehjem. Tilsammen administrerer disse tre organisationer over 80 procent af de danske friplejeboliger.

Det viser en 70-siders stor rapport fra VIVE, som blev udgivet i sidste uge.

Friplejeboligloven er fra 2007, og tanken bag den er, at frit valg til ældre og nytænkning fra ikke-kommunale udbydere tilsammen skal bidrage til en ældrepleje af høj kvalitet og gennemsigtighed.

Men selvom friplejeboligloven har eksisteret i næsten 16 år, ved kun en tredjedel af de ældre, at de har muligheden for frit valg, og kun 5 procent af plejeboligerne i Danmark er i dag friplejeboliger.

Store forskelle i pris

Ifølge VIVEs rapport har friplejeordningen ført til forvirring angående takstberegningen i kommunerne. Nogle kommuner oplever ”takstfastsættelsen som vanskelig.” Andre kommuner savner ”konkrete eksempler, som ville gøre beregningen lettere og mindre ressourcekrævende.”

- Tilsvarende nævner informanter på tværs af både kommuner og leverandører, at de afregnede takster i nogle tilfælde kan være både højere og lavere end kommunens reelle omkostninger, hedder det i VIVE-rapporten. 

Og der er store forskelle i afregningsprisen mellem kommuner. Den laveste afregningstakst for friplejeboliger er lidt over 1100 kroner per døgn, mens højeste afregningstakst er lidt under 1600 kroner per døgn. Det er ifølge VIVE-rapporten en forskel på 39 procent. På årsbasis giver det kommunale prisforskelle på mindst 175.000 kroner per friplejeplads.

Uoverskueligt takstsystem

Administrationen af friplejeboligloven har således ikke givet anledning til simple og letforståelige takster. Snarere tegner der sig et billede af et forhandlingssystem, der er så kompliceret, at det hverken er gennemskueligt for brugere af friplejeboliger eller for de skatteborgere, som betaler for dem.

Samtidig peger flere kommuner på, at administrationen af friplejeboligloven har betydelige omkostninger, som selvfølgelig må tages fra andre velfærdsområder.

Ifølge rapporten skal kommunerne benytte ressourcer på først at beregne rimelige takster, og derefter skal taksterne forhandles med de private leverandører. Når forhandlingerne er afsluttet, skal taksterne genberegnes, og så skal de gennemgås af et eksternt revisionsfirma. Endelig skal lokale interesseorganisationer høres.

Oven i disse udgifter kommer en række ekstraudgifter, som kommunerne ofte beskriver som den største udgiftsbyrde og administrationsbelastning.

- [Omkostninger] kan være spørgsmål, møder, drøftelser og klager til takstberegningen foranlediget af de private leverandører og deres interesseorganisationer, hedder det i VIVE-rapporten.

VIVE beregner ikke i rapporten, hvor høje disse omkostninger er, og de ville højst sandsynligt være vanskelige eller umulige at isolere i de kommunale regnskaber.