23948sdkhjf

Sønderjysk plejehjemsbeboer får udgivet debutroman

På Ansager Plejehjem i Sønderjylland bor 80-årige Pau Døssing, og hun er lige debuteret som forfatter. Og det bliver endnu bedre. Det var Pau Døssings tidligere gymnasielærer, som gav hende skubbet. Hun er 93 år og bor også på Ansager Plejehjem.

Sayakas Saga hedder Pau Døssings debutroman, og plottet lyder absolut godt skåret og aldeles aktuelt. Romanen handler om en ung kvinde, som sammen med sin lillebror må flygte på grund af dramatiske hændelser. Deres fælles flugt ud i en barsk verden er romans centrale plot.

De af Magasinet Plejes læsere, som er ramt af ’The Last of Us’-feberen, vil sikkert allerede have konstateret et vist sammenfald i protagonisternes livssituation i begge historier.

I mange år har Pau Døssing skrevet til skrivebordsskuffen og ikke turde udgivet noget. Men hendes gamle dansklærer fra gymnasiet bor på samme plejehjem som Pau Døssing. Hun hedder Ruth Schlein Jensen og er 93 år, og hun har altid undret sig over, at hun ikke er stødt på udgivelser fra Pau Døssings hånd.

- Hun undrede sig lidt over, at hun ikke var stødt på noget, jeg havde skrevet, fordi hun kunne huske, at jeg skrev meget, siger Pau Døssing til TV2 Syd og fortsætter:

- Jeg svarede hende, at jeg ikke synes, det, jeg laver, er så godt.

Bogen læste Ruth Schlein Jensen, og hun opfordrede Pau Døssing til at udgive den. Og sådan blev det. Roman Sayakas Saga er udkommet på Forlaget mellemgaard, og uddrag af bogen kan læses her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094