23948sdkhjf

Disse ting har en effekt på din internethastighed  

Få et overblik over hvordan du kan optimere dit internets hastighed og ikke mindst finde fejl i din hardware

Du har haft en lang og hård dag på jobbet. Du har kæmpet dig hjem i myldretiden. Efter du har skyllet dagens anstrengelser af kroppen og kokkereret lidt, er du klar til at smide benene op og se din yndlingsserie. Som du skal til at indlæse serien, så stopper afspilleren og loader. Og loader. Og loader. Dårlig internetforbindelse kan føles som et uoverkommeligt problem at slås med. Især når du føler, at du har fortjent at slappe af, og tingene bare skal fungerer. I denne artikel finder du nogle af de væsentligste årsager til dårlig internetforbindelse. Og hvordan du kan forbedre den.  

Tjek din internethastighed og din pakke
Nogle gange er dit internet langsomt, fordi du betaler for et langsomt internet. Gå ind på din internetudbyders hjemmeside eller ring til dem og find ud af, hvad du betaler for af hastighed. Derefter så tjek din internethastighed her, og sammenlign de tal med dem du betaler for. Hvis disse tal matcher, så får du netop den pakke, du betaler for. Hvis dette er tilfældet, så vil en opgradering af din pakke være den bedste måde at øge hastigheden af dit internet. Hvis nu disse tal ikke passer, så læs herunder for nogle måder du kan øge din internethastighed på.

Foretag fejlfinding af din hardware
Du kan altid starte med at genstarte din router og din computer, og se om det har nogen effekt på internethastigheden. Derefter kan du tjekke hastigheden på de andre computere, tablets, mobiler, etc., der er koblet til nettet. Hvis de ikke er langsomme, så er der noget galt med hardwaren i din computer. Hvis det også er langsomt på de andre computere, så er der noget galt med modemmet, og du skal derfor få et nyt, således at internethastigheden kan komme tilbage til normal.  

Fix din WIFI-forbindelse
Det kan være, at din internethastighed i sig selv er god nok, men selve WIFI-signalet er dårligt. Rokér på din router, find en anden placering til den, og det skulle blive bedre.

Forsøg med en ny DNS server
Når du bruger internettet til at besøge hjemmesider, så bruger din computer noget, der hedder DNS servere til at oversætte koderne til IP-adresser. Dette kan give langsomt internet. Find en guide på nettet til de bedste og sikreste DNS servere. Hvis dine server ikke har problemer, så vil det ikke hjælpe meget at skifte til alternative servere. Du kan derefter prøve at ringe din udbyder op og høre, om der er noget galt med deres servere.  

Find en ny internetudbyder
Hvis alt dette ikke virker, så undersøg, hvilke udbydere der er. Spørg dig selv: Hvad har jeg brug for? Skal jeg bruge det til arbejde eller skal jeg spille computerspil? Derefter så find en internetudbyder, der kan garantere en bedre internethastighed. Det kan være, at du kan få fibernet. Det er den hurtigste type internet, du kan få i dag.

 

Send til en kollega

0.032