23948sdkhjf

Fakta om udbudet

Offentliggjort
27.01.2016
Udbudstype
Offentligt udbud

Udbyder

Copenhagen Capacity

Udbud af mentordelen i Greater Copenhagen Career Program


Copenhagen Capacity

   
Opgavebeskrivelse I forbindelse med EU socialfondsprojektet ”Vækst gennem udenlandske højtuddannede” skal projektet tilbyde godt 300 internationale studerende et uddannelsesforløb, der klæder dem på til det danske jobmarked. Uddannelsesforløbet er en kombination af skræddersyede jobsøgningsaktiviteter og en personlig mentor til hver deltager.

Formål med EU socialfondsprojektet:
Projektet ”Vækst gennem udenlandske højtuddannede” har som mål at styrke virksomhedernes adgang til de efterspurgte kompetencer gennem en øgning af antallet af udenlandske højtuddannede i Region Hovedstaden. Dette gøres gennem to fokuserede hovedspor, hvoraf mentoropgaven ligger i spor 1:

Spor 1: Målrettet fastholdelse af de herboende udenlandske studerende og nylige dimittender via kompetencegivende undervisningsforløb og match med virksomheder, som efterspørger deres særlige kompetencer *).

Den resterende projektperiode er marts 2016 til april 2018. I denne periode skal International House i samarbejde med Copenhagen Capacity bruge omkring 300 frivillige mentorer, som skal matches med internationale studerende. I perioden bliver der afholdt 8 uddannelsesforløb med hver 40 studerende, som skal matches. Mentorforløbene er på 6 måneder. Der skal matches omkring 80 studerende i henholdsvis april 2016, november 2016, april 2017 og november 2017. Der kan dog opstå nogle forandringer, som kan betyde, at forløbene bliver gennemført på en lidt anderledes måde, så vi får brug for at matche de studerende på andre tidspunkter i forløbet end de ovenfor angivne, ligesom størrelsen på holdene kan variere. Udbyderne skal kunne levere denne fleksibilitet.

De internationale studerende er i gang med en bachelor, master eller Ph.D.-uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution eller er nyligt dimitteret fra en dansk uddannelsesinstitution. De kommer fra mange forskellige fagområder, men projektet har særligt fokus på ingeniørfag, pharma-tech og lignende, hvorfor der vil være en overvægt at studerende fra disse mere tekniske retninger. Fokus på disse fagområder er et krav fra projektets finansielle partnere.

Mentorernes opgave er at understøtte de internationale studerende i at få job i Danmark. De skal vejlede og give sparring til de studerende og på den måde give dem indsigt i danske arbejdsmarkedsforhold. Dette indbefatter bl.a. indsigt i dansk arbejdspladskultur, jobsøgningsprocedurer, ledelsesstil samt fagspecifik viden om relevante virksomheder, netværk, CV- og ansøgningsprocedurer.

Mentorerne skal være uddannet og have erfaring inden for det fagområde, som den studerende søger job inden for. De skal have erfaring fra det danske arbejdsmarked, enten som ansat i virksomhed(er) beliggende i Danmark, eller som selvstændige.

Vores studerende er fra forskellige fagområder, og vi har derfor brug for mentorer inden for forskellige fagområder.

Område a: Ingeniørområdet

Udbyder skal kunne løse følgende opgaver:
1) Rekruttere mentorer, der har de rette faglige profiler.
2) Uddanne mentorerne til mentorrollen. Udbyder står for alt omkring uddannelsen: undervisningsmateriale, undervisning og facilitering, lokaler og kontakt til mentorerne.
3) Løbende opfølgning på mentor/mentee match.
4) Facilitere mentee workshops, hvor de studerende bliver forberedt til mentor/mentee forholdet. For hver målgruppe skal der afholdes to workshops af omkring tre timers varighed. Udbyder står for undervisningsmateriale og at facilitere workshoppen.

Område b: Øvrige fagområder, herunder særligt inden for pharma og IT.

Udbyder skal kunne løse følgende opgaver:
1) Rekruttere mentorer, der har de rette faglige profiler.
2) Uddanne mentorerne til mentorrollen. Udbyder står for alt omkring uddannelsen: undervisningsmateriale, undervisning og facilitering, lokaler og kontakt til mentorerne.
3) Løbende opfølgning på mentor/mentee match.
4) Facilitere mentee workshops, hvor de studerende bliver forberedt til mentor/mentee forholdet. For hver målgruppe skal der afholdes to workshops af omkring tre timers varighed. Udbyder står for undervisningsmateriale og at facilitere workshoppen.

Der kan afgives et tilbud på begge områder samlet, eller der kan gives tilbud på det ene område.

Derudover vil der være en opgave i at facilitere nogle netværksworkshops af omkring 3 timers varighed, hvor mentorer og mentees mødes og udveksler erfaringer og netværker. Opgaver vil være: Programplanlægning, undervisningsmateriale, facilitering samt at skaffe lokale til arrangementet. Planen er som udgangspunkt, at der vil blive afholdt et sådant arrangement for hvert hold, men vi vil løbende evaluere og det kan derfor være, at der ikke bliver afholdt et sådant arrangement for alle holdene. Derfor er der igen krav om fleksibilitet fra udbydernes side.

Kriterier for tildeling af kontrakten
Der er krav om, at mentorudbyderne har et stort ’katalog’ af tilgængelige mentorer, dvs. har adgang til mindst 400 mentorer. Dette dels fordi der skal bruges mange mentorer inden for forholdsvis kort tid, men også fordi vi skal kunne matche de deltagende studerende ret præcist ift. deres faglige profil.

Udbyderne skal kunne matche de første omkring 80 studerende allerede i april 2016 og derefter løbende i november 2016, april 2017 og november 2017. Det er vigtigt, at selve afholdelsen foregår i Region Hovedstaden. Det er dog som tidligere nævnt vigtigt, at udbyderne er fleksible ift. levering af mentorerne, da der kan opstå ændringer i tidspunkterne for holdstart samt størrelsen på holdene.

Udbyderne skal have erfaring med at uddanne, matche og følge op på frivillige mentorer. Herunder skal udbyderne have kompetence til mentorsparring, og denne sparring skal kunne foregå i dagtimerne, idet en del mentorer har brug for at modtage evt. sparring i dagtimerne.
Det er et krav, at udbydere med ansøgningen kan dokumentere deres erfaring på området gennem allerede gennemførte forløb og evt. undervisningsmateriale.

Det er også et krav, at udbyderne har viden og erfaring i arbejdet med målgruppen af internationale studerende.

Der er en række krav til de mentorer, som udbyderne skaffer adgang til: De skal kunne beherske engelsk på et professionelt niveau, de skal have den rette professionelle profil med den studerende, de bliver matchet med, de skal have relevant professionelt netværk på det danske arbejdsmarked, de skal have erfaring på det danske arbejdsmarked enten gennem lønarbejde eller gennem selvstændig virksomhed, og de skal være tilgængelige for de studerende i en 6 måneders periode.

Udbyderne skal være villige til at indgå i samarbejde med andre udbydere/virksomheder om opgaveudførelsen.

*) Uddybning af Spor 1: Adgangen til udenlandske højtuddannede er nødvendig for at skabe betingelserne for netop de danske virksomheders vækstmuligheder. Faktisk er en række af de udenlandske højtuddannede allerede til stede på regionens universiteter, men vi er alt for dårlige til at fastholde dem og derfor rejser mange videre, og en investering går tabt. Spor 1 sigter på at afhjælpe denne problematik gennem udvikling og gennemførelse af et skræddersyet kompetencegivende uddannelsesforløb, der giver de udenlandske studerende indblik i de forhold, som virksomheder efterspørger. Dermed banes vejen for succesfulde ansættelsesmuligheder.

Kontaktperson: Dorthe Kingo Vesterlund, International House, FA59@bif.kk.dk, tlf.: 2053 8764
Annonceret 27. januar 2016 15:00:00 CET
Deadline 4. februar 2016 23:55:00 CET
Udbudstype Mindre danske udbud
Opgavetype Tjenesteydelser
Udbudsform Offentligt/åbent udbud
CPV kode 85312300
NUTS kode DK012
Myndighedstype Andet

Dokumenter & materiale

Dokumenter > application/pdf

Tildelings- og udvælgelseskriterier

Tildelingskriterier Økonomisk mest fordelagtige bud
Udvælgelseskriterier  

Kontaktperson

Navn Dorthe Kingo Vesterlund
Telefon +45 20538764
E-mail FA59@bif.kk.dk

Ordregiver

Navn COPENHAGEN CAPACITY FONDEN TIL MARKEDSFØRING OG // CVR:17538896
Adresse Nørregade 7 B
1165 København K
DK
Telefon +45 61150851
E-mail mbs@copcap.com
WWW www.copcap.com

Modtager af tilbud

Navn International House Copenhagen
Adresse for modtagelse af tilbud Gyldenløvesgade 11, 1600 København V.

 

Send til en kollega

0.047