Internetadresse(r):

Overordnet internetadresse: https://www.sst.dk/

Internetadresse for køberprofilen: https://eu.eu-supply.com/ctm/Company/CompanyInformation/Index/81223

Rammeaftale om udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter

Som en del af Kræftplan IV er der afsat en pulje til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af den fælles beslutningstagning mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

Patienten med kræft skal være med til at træffe beslutning om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende. Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete værktøjer, der anvendes til at understøtte mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet og bidrager til, at patienter bedst muligt indgår i beslutninger om egen behandling, baseret på patienternes individuelle værdier og præferencer.

Beslutningsstøtteværktøj — Brystkræft

København S.

Som en del af Kræftplan IV er der afsat en pulje til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af den fælles beslutningstagning mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

Patienten med kræft skal være med til at træffe beslutning om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende. Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete værktøjer, der anvendes til at understøtte mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet og bidrager til, at patienter bedst muligt indgår i beslutninger om egen behandling, baseret på patienternes individuelle værdier og præferencer.

Beslutningsstøtteværktøjer kan bruges, når der er flere forskellige behandlingsmuligheder at vælge imellem; valget kan stå mellem at vælge behandling til eller fra; eller når der er øvrige præferencefølsomme valg i behandlingsforløbet. Centralt er det, at forskellige bivirkningsprofiler eller implikationer for dagliglivet bliver fremhævet, så patienter kan tillægge de forskellige muligheder forskellig værdi afhængig af præference.

Beslutningsstøtteværktøjer råder ikke patienter til at træffe et valg frem for en andet. Det er heller ikke meningen, at de skal erstatte den personlige rådgivning som sundheds-professionelle giver eller det informationsmateriale, der ellers anvendes. Værktøjerne skal bruges til at forberede patienter på at træffe informerede beslutninger ud fra deres personlige værdier og præferencer — i samarbejde med de sundhedsprofessionelle.

Det er vigtigt at adskille fælles beslutningstagning fra beslutningsstøtteværktøjer. Fælles beslutningstagning er en proces, der finder sted i mødet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, og som leder frem til et valg af behandling. Beslutnings-støtteværktøjer er praktiske værktøjer, der kan understøtte denne proces.

Rammeaftalen kan forlænges så den løber i op til 4 år.

Beslutningsstøtteværktøj — Lungekræft

København S.

Som en del af Kræftplan IV er der afsat en pulje til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af den fælles beslutningstagning mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

Patienten med kræft skal være med til at træffe beslutning om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende. Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete værktøjer, der anvendes til at understøtte mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet og bidrager til, at patienter bedst muligt indgår i beslutninger om egen behandling, baseret på patienternes individuelle værdier og præferencer.

Beslutningsstøtteværktøjer kan bruges, når der er flere forskellige behandlingsmuligheder at vælge imellem; valget kan stå mellem at vælge behandling til eller fra; eller når der er øvrige præferencefølsomme valg i behandlingsforløbet. Centralt er det, at forskellige bivirkningsprofiler eller implikationer for dagliglivet bliver fremhævet, så patienter kan tillægge de forskellige muligheder forskellig værdi afhængig af præference.

Beslutningsstøtteværktøjer råder ikke patienter til at træffe et valg frem for en andet. Det er heller ikke meningen, at de skal erstatte den personlige rådgivning som sundheds-professionelle giver eller det informationsmateriale, der ellers anvendes. Værktøjerne skal bruges til at forberede patienter på at træffe informerede beslutninger ud fra deres personlige værdier og præferencer — i samarbejde med de sundhedsprofessionelle.

Det er vigtigt at adskille fælles beslutningstagning fra beslutningsstøtteværktøjer. Fælles beslutningstagning er en proces, der finder sted i mødet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, og som leder frem til et valg af behandling. Beslutnings-støtteværktøjer er praktiske værktøjer, der kan understøtte denne proces.

Rammeaftalen kan forlænges så den løber i op til 4 år.

Beslutningsstøtteværktøj — Endetarmskræft

København S.

Som en del af Kræftplan IV er der afsat en pulje til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til understøttelse af den fælles beslutningstagning mellem patienter og sundhedsprofessionelle.

Patienten med kræft skal være med til at træffe beslutning om, hvad der er den rigtige behandling for ham eller hende. Beslutningsstøtteværktøjer er konkrete værktøjer, der anvendes til at understøtte mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet og bidrager til, at patienter bedst muligt indgår i beslutninger om egen behandling, baseret på patienternes individuelle værdier og præferencer.

Beslutningsstøtteværktøjer kan bruges, når der er flere forskellige behandlingsmuligheder at vælge imellem; valget kan stå mellem at vælge behandling til eller fra; eller når der er øvrige præferencefølsomme valg i behandlingsforløbet. Centralt er det, at forskellige bivirkningsprofiler eller implikationer for dagliglivet bliver fremhævet, så patienter kan tillægge de forskellige muligheder forskellig værdi afhængig af præference.

Beslutningsstøtteværktøjer råder ikke patienter til at træffe et valg frem for en andet. Det er heller ikke meningen, at de skal erstatte den personlige rådgivning som sundheds-professionelle giver eller det informationsmateriale, der ellers anvendes. Værktøjerne skal bruges til at forberede patienter på at træffe informerede beslutninger ud fra deres personlige værdier og præferencer — i samarbejde med de sundhedsprofessionelle.

Det er vigtigt at adskille fælles beslutningstagning fra beslutningsstøtteværktøjer. Fælles beslutningstagning er en proces, der finder sted i mødet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, og som leder frem til et valg af behandling. Beslutnings-støtteværktøjer er praktiske værktøjer, der kan understøtte denne proces.

Rammeaftalen kan forlænges så den løber i op til 4 år.

Tilbudsgiver skal i ESPD bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1 til 3 og § 136 (se ESPDs del III »Udelukkelsesgrunde«).

Tilbudsgiver skal derudover bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137 (se ESPDs del III »Udelukkelsesgrunde«):

— Tilbudsgiver er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling eller lignende, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2.

Hvis tilbudsgiver skal fremsende dokumentation vedrørende ovenstående udelukkelsesgrunde, må denne dokumentation (f.eks. serviceattest fra Erhvervsstyrelsen) maksimalt være 6 måneder gammel regnet fra tilbudsfristen.

Tilbudsgiver (økonomisk aktør) skal via CTM-systemet fremsende det fælleseuropæiske udbudsdokument (ESPD) som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148 nævnte forhold. En økonomisk aktør, der deltager alene og ikke baserer sig på andre enheders kapacitet for at opfylde udvælgelseskriterierne, skal kun udfylde 1 ESPD. En økonomisk aktør, der deltager alene, men baserer sig på en eller flere andre enheders kapacitet, skal sikre, at ordregiver modtager vedkommendes eget ESPD sammen med et separat ESPD med de relevante oplysninger for hver af de enheder, som denne baserer sig på. Når grupper af økonomiske aktører, herunder midlertidige sammenslutninger, deltager i udbudsproceduren sammen, skal der for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes et særskilt ESDP med de oplysninger, der kræves i del II-IV.

ESPD dokumentet som vedhæftes tilbuddet afgives ved at udfylde følgende punkter i ESPDen:

— Del IIA: Oplysninger om den økonomiske aktør

— Del IIB: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter

— Del IIC: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet

— Del IIIA: Grunde vedrørende straffedomme

— Del IIIB: Grunde vedrørende betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger

— Del IIIC: Grunde, der vedrører insolvens, interessekonflikter eller forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet.

Bemærk at den konkrete besvarelse kan fordre, at flere felter skal udfyldes. Følg anvisningerne i eESPD'en.

eESPD vil være at finde som en særskilt xml-fil under udbudsmaterialet i CTM systemet. Bemærk, at filen ikke skal åbnes. Den skal i stedet gemmes på et lokalt drev på din computer. Filen indlæses derefter i Europa Kommissionens elektroniske ESPD-system på internetadressen https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/espd/welcome Når det ønskede sprog er valgt i systemet, vælger du »Jeg er en økonomisk aktør« og »Importere ESPD«. I en korrekt indlæst fil vil felterne under »Indkøberens identitet« og »Oplysninger om udbudsproceduren« være udfyldt af ordregiver. Du kan læse mere om udfyldelsen af eESPD som tilbudsgiver/ansøger i kapitel 3 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning »ESPD — Sådan virker det« på http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Udbud/Vejledninger

Internetadresse:https://erhvervsstyrelsen.dk/klagenaevnet-for-udbud

I henhold til § 7 i lov om Klagenævnet for Udbud (lbk nr. 593 af 2.6.2016 — kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:

Har ordregiveren iværksat et begrænset udbud, et udbud med forhandling, et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab efter udbudsloven eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.2.2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- energiforsyning, transport samt posttjenester og ophævelse af direktiv 2004/17/EF, skal en virksomheds klage over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, jf. udbudslovens § 171, stk. 2, eller denne lovs § 2, stk. 1, nr. 1, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen.

Stk. 2. Klage over udbud eller beslutninger omfattet af udbudslovens afsnit II eller III eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:

— 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort. (Kun ved alm. kontrakter, ellers slettes)

— 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2, eller udbudslovens § 171, stk. 4. (Kun ved rammeaftaler, ellers slettes).

Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i de nævnte perioder, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1.

Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).

Internetadresse:http://www.kfst.dk