Fakta om udbudet
Udbyder
Udlændingestyrelsen
Vindere
Særlige indkvarteringspladser på området for uledsagede mindreårige asylansøgere.
(20.10.2017)
Ask4Us
9640 Farsø
Indkøb af særlige indkvarteringspladser på området for voksne asylansøgere.
(20.10.2017)
Station Vest A/S
9460 Brovst
Opdateringer
II.2.7)
I stedet for:
Varighed i måneder: 14
Læses:
Varighed i måneder: 38, hvoraf kontrakten som udgangspunkt løber 14 måneder men med optioner om forlængelse på 2 x 12 måneder.
VI.3)
I stedet for:
(...)
Alle henvendelser og spørgsmål skal være skriftlige, på dansk og rettes til Kristina Rosado på udbud@us.dk. Spørgsmål bedes stillet senest torsdag 13.7.2017 og vil blive besvaret hurtigst muligt.
(...)
Læses:
(...)
Alle henvendelser og spørgsmål skal være skriftlige, på dansk og rettes til Kristina Rosado på udbud@us.dk .Spørgsmål bedes stillet så hurtigt som muligt og senest 10 dage før ansøgningsfristen. Udlændingestyrelsen vil så vidt muligt besvare alle spørgsmål senest 6 dage før ansøgningsfristen.
(...)
Levering af særlige indkvarteringsydelser til uledsagede mindreårige og voksne asylansøgere
Udlændingestyrelsen
Sociale og andre specifikke tjenesteydelser – offentlige kontrakter
Udbudsbekendtgørelse
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed
København
Danmark
Kontaktperson: Kristina Rosado
E-mail: udbud@us.dk
NUTS-kode: DK01
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.nyidanmark.dk
Del II: Genstand
Levering af særlige indkvarteringsydelser til uledsagede mindreårige og voksne asylansøgere.
Det er Udlændingestyrelsens ansvar at tilvejebringe indkvarteringssteder til uledsagede mindreårige og voksne asylansøgere, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 1. pkt. Udbuddet vedrører levering af særlige indkvarteringsydelser på asylområdet for beboere, der ikke kan rummes inden for det ordinære indkvarteringssystem. Sammensætningen og antallet af indkvarterede, og dermed behovet for faste indkvarteringspladser, kan variere afhængig af bl.a. indrejsetallet. Udlændingestyrelsen udbyder 2 delaftaler, hvor den ene vedrører uledsagede mindreårige asylansøgere og den anden vedrører voksne asylansøgere. Ansøgere kan byde på 1 af de 2.
De udbudte aftaler har som udgangspunkt en løbetid på 14 måneder med mulighed for forlængelse. Aftalen træder i kraft 1.11.2017 og løber som udgangspunkt til 31.12.2018. Udlændingestyrelsen forbeholder sig ret til løbende at ændre opgave- og procesbeskrivelsen. Tilbudsgiverne opfordres til løbede at holde sig orienteret på www.nyidanmark.dk
Indkøb af særlige indkvarteringspladser på området for uledsagede mindreårige asylansøgere.
Delaftalen vedrører Udlændingestyrelsens behov for med meget kort varsel og efter anmodning fra et af børnecentrene at indkvartere uledsagede mindreårige asylansøgere, som grundet deres adfærd — bl.a. forårsaget af gadeorienteret adfærd, psykisk sygdom, alvorlige misbrugsproblematikker og traumer — i en periode skønnes at have behov for et miljøskift, ligesom der kan være behov for at skærme dem eller de øvrige beboere på børnecentrene. Et væsentligt element i opgavevaretagelse er den præmis, at det er usikkert, om de pågældende kan forblive i Danmark eller skal udrejse. Der er således en stor grad af midlertidighed i opgaven. Der er typisk behov for en kapacitet til at have 6-12 børn og unge i alderen 12-17 år på midlertidigt ophold. Herunder vil der være behov for i kortere perioder at skærme enkeltpersoner i et separat indkvarteringssted. Behovet kan dog ændre sig og variere.
Vær opmærksom på, at den samme ansøger ikke må ansøge om prækvalifikation eller afgive tilbud på mere end 1 af de 2 delaftaler.
Indkøb af særlige indkvarteringspladser på området for voksne asylansøgere.
Formålet med delaften er, at Udlændingestyrelsen med meget kort varsel og eventuelt efter anmodning fra et asylcenter kan indkvartere voksne asylansøgere eller personer med ulovligt ophold, som grundet deres adfærd– bl.a. forårsaget af alvorlig psykisk sygdom, misbrugsproblematikker eller generelt afvigende adfærd — ikke kan rummes i det almindelige asylcentersystem, ligesom der kan være behov for at skærme dem eller de øvrige beboere på asylcentrene. Et væsentligt element i opgavevaretagelsen er den præmis, at det er usikkert, om de pågældende kan forblive i Danmark eller skal udrejse. Der er således en stor grad af midlertidighed i opgaven. Der er typisk behov for en kapacitet til at have 8-14 voksne på midlertidigt ophold. Herunder vil der være behov for i kortere perioder at skærme enkeltpersoner i et separat indkvarteringssted. Behovet kan dog ændre sig og varierer.
Vær opmærksom på, at den samme ansøger ikke må ansøge om prækvalifikation eller afgive tilbud på mere end 1 af de 2 delaftaler.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Som mindstekrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst 10 000 000 DKK i det seneste disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen eller er ansøgeren en sammenslutning af virksomheder, beregnes omsætningen som enhedernes samlede omsætning.
Ansøgere skal indlevere en tro og love-erklæring om, at ansøgeren ikke befinder sig i nogen af de i udbudslovens §§ 135 og 136 nævnte situationer. Udlændingestyrelsen forbeholder sig ret til at anmode om dokumentation for indholdet af tro og love-erklæring, f.eks. en serviceattest. ansøgere skal i erklæringen også angive, om de er omfattet af en af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-6. Ansøgere omfattet af en udelukkelsesgrund vil blive udelukket fra udbuddet, jf. dog Udbudslovens § 135, stk. 4 og 5, § 137, stk. 2, samt § 138.
Det er et minimumskrav, at ansøgeren angiver mindst 1 reference. Se punkt IV.1.11) og VI.3). Ved manglende opfyldelse vil ansøgeren blive udelukket.
Del IV: Procedure
I prækvalifikationsfasen vil ordregiver begrænse antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, til 3 tilbudsgivere på hver delaftale. De nærmere forhold vedrørende ansøgning om prækvalifikationen er beskrevet nedenfor i punkt VI.3).
Hvis antallet af ansøgninger overstiger antalsbegrænsningen, vil begrænsningen af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, ske efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af lignende tjenesteydelser.
Del VI: Supplerende oplysninger
Udbuddet er opdelt i følgende faser: Prækvalifikationsfase, orienteringsfase og tilbudsfase.
I prækvalifikationen udvælges 3 ansøgere til at afgive tilbud på hver delaftale. Dette vil ske på baggrund af en vurdering af de mest relevante leverancer af lignende ydelser for den pågældende delaftale. Ansøgere, der prækvalificeres, vil blive inviteret til orienteringsmøde samt til at afgive tilbud.
Ansøgeren skal sammen med sin ansøgning sende en liste over højest 5 af de mest relevante lignende tjenesteydelser, som ansøgeren har udført i løbet af de sidste 3 år inden ansøgningsfristen. Hvis der angives mere end 5 referencer, vil kun de 5 første indgå i prækvalifikationen. Bemærk at det er et minimumskrav, at ansøgeren angiver mindst 1 reference, jf. punkt III.1.4.). Bemærk endvidere, at det ikke er tilladt en ansøger at ansøge om prækvalifikation til en mere end 1 af de 2 delaftaler. Referencerne bør således vedrøre tidligere leverede ydelser, der er sammenlignelige med ydelserne i den delaftale, som ansøgeren ønsker at byde på.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen skal indeholde en klar angivelse af, om referencen vedrører delaftale 1 eller 2, samt ansøgerens rolle i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancens start og afslutning (for igangværende ydelser vil kun det ved ansøgningstidspunktet udførte blive vurderet), omfang, målgruppe, løsning af forskelligartede problemstillinger samt navn på kunden (modtager).
Ved vurdering af referencernes relevans, vil ordregiver lægge særligt vægt på:
— At referencerne vedrører erfaring med ydelser af lignende karakter og omfang som den delaftale, der ansøges om.
— At referencerne vedrører erfaring med midlertidig indkvartering af særligt udsatte primært inden for den specifikke delaftales målgruppe (uledsagede unge henholdsvis voksne asylansøgere), sekundært andre målgrupper.
— At referencerne afspejler erfaring med fleksibelt og hurtigt at kunne reagere på og imødekomme forskellige behov inden for den specifikke delaftales målgruppe (uledsagede unge henholdsvis voksne asylansøgere), sekundært andre målgrupper.
Alle henvendelser og spørgsmål skal være skriftlige, på dansk og rettes til Kristina Rosado på udbud@us.dk. Spørgsmål bedes stillet senest torsdag 13.7.2017 og vil blive besvaret hurtigst muligt. Spørgsmål og svar af generel interesse vil blive anonymiseret og offentliggjort på www.nyidanmark.dk Udlændingestyrelsen forbeholder sig ret til ikke at besvare spørgsmål, som Udlændingestyrelsen ikke finder relevante for deltagelse i prækvalifikationsfasen.
Ansøgningen om prækvalifikation sendes til: udbud@us.dk senest den 31.7.2017 kl. 13:00 lokal (dansk tid) sammen med et følgebrev indeholdende information og kontaktoplysninger på ansøgeren samt en kort beskrivelse af ansøgerens virksomhed. I emnefeltet angives hvilken delaftale, ansøgningen vedrører, samt: »Ansøgning om prækvalifikation til udbud om midlertidige indkvarteringsydelser til asylansøgere«. Alle ansøgninger vil blive åbnet efter udløbet af ansøgningsfristen.
Nævnenes Hus, Toldboden 2
Viborg
8800
Danmark
Telefon: +45 72405708
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Internetadresse:https://erhvervsstyrelsen.dk/klagenaevnet-for-udbud
Lovbekendtgørelse nr. 593 af 2.6.2016 om Klagenævnet for Udbud indeholder frister for indgivelse af klager over udbud.
Det følger heraf, at en klage over et udbud efter udbudslovens afsnit III skal indgives senest 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds egen klagevejledning kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk
Carl Jacobsens Vej 35
Valby
2500
Danmark
Telefon: +45 41715000
E-mail: kfst@kfst.dk
Internetadresse:www.kfst.dk