Internetadresse(r):

Overordnet internetadresse: https://permalink.mercell.com/74445495.aspx

Internetadresse for køberprofilen: https://socialstyrelsen.dk/

Rammeaftale på voksenområdet i VISO.

Socialstyrelsen udbyder »rammeaftale på voksenområdet i VISO«, som omfatter ydelserne »specialrådgivning« og »udredning«. Rammeaftalen er opdelt i 15 målgrupper, hvor hver målgruppe udgør en delaftale. De 15 delaftaler er fordelt på 6 områder:

— Område 1: Kommunikation og hjælpemidler samt mobilitet og hjælpemidler (2 delaftaler)

— Område 2: Hjerneskade (3 delaftaler)

— Område 3: Udviklingsforstyrrelse (2 delaftaler)

— Område 4: Udviklingshæmning (1 delaftale)

— Område 5: Psykiske vanskeligheder (2 delaftaler)

— Område 6: Senfølger efter seksuelle overgreb, vold i nære relationer, æresrelaterede konflikter, rocker-bandegrupperinger samt radikalisering (5 delaftaler).

Læs mere om Socialstyrelsen og VISO her: https://socialstyrelsen.dk/viso

Tryk her https://permalink.mercell.com/74445495.aspx

Område 1: Kommunikation og hjælpemidler

En kommunikationsnedsættelse omfatter en manglende evne til at forstå meddelelser og eller en nedsat evne i at frembringe meddelelser, som skyldes en funktionsnedsættelse.

Henvendelser til VISO vedrørende hjælpemidler til borgere med komplekse kommunikationsbehov kommer som oftest fra en kommunal sagsbehandler, hvor borgeren har en funktionsnedsættelse, f.eks. erhvervet hjerneskade, spasticitet, ALS mv., der begrænser borgerens evner til at kommunikere med omgivelserne. Henvender ønsker typisk specialrådgivning om kommunikationshjælpemidler, som f.eks. tager højde for en progredierende sygdom. Specialrådgivningen kan både være målrettet udstyrsstøttende og ikke-udstyrsstøttende kommunikationsløsninger.

Område 1: Mobilitet og hjælpemidler

Mobilitetsnedsættelser, også kaldet bevægelseshandicap, er en samlet betegnelse for en lang række syndromer og diagnoser, der nedsætter menneskers mobilitet væsentligt.

Henvendelser til VISO vedrørende hjælpemidler til borgere med mobilitetsnedsættelser kommer typisk fra en kommunal sagsbehandler, hvor borgeren har en sjælden eller særlig fysisk funktionsnedsættelse. Henvender ønsker specialrådgivning om, hvilke hjælpemidler og hvordan hjælpemidlerne, f.eks. en kørestol, kan hjælpe borgeren i dagligdagen.

Område 2: Erhvervet hjerneskade

Erhvervet hjerneskade, også kaldet en senhjerneskade, er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker. En erhvervet hjerneskade er opstået 28 dage efter fødslen, eller senere. Konsekvenserne af en erhvervet hjerneskade afhænger af, hvilke områder i hjernen som har taget skade, og hvor stort et område af hjernen, der er beskadiget.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere med erhvervet hjerneskade kan handle om specialrådgivning relateret til forholdet mellem erhvervet hjerneskade og kombinationsproblematikker som f.eks. psykiatrisk komorbiditet, misbrug eller tilstødende sociale problemer. Rådgivningen kan handle om at fremme håndtering og mestring af personlige, identitetsmæssige og følelsesmæssige udfordringer. Eller rette sig mod funktionsnedsættelser som f.eks. kognitive funktioner, mental udtrætning, sprog- og talefunktioner samt upassende eller udadreagerende adfærd.

Område 2: Medfødt hjerneskade

Cerebral parese består af en gruppe af permanente forstyrrelser med hensyn til bevægelse og stillinger medførende aktivitetsbegrænsninger, som skyldes en ikke fremadskridende sygdom opstået i den umodne hjerne. De motoriske funktionsnedsættelser er ofte ledsaget af forstyrrelser i sensoriske, mentale, kommunikative, perceptuelle og/eller adfærdsmæssige funktioner og epilepsi. De sidstnævnte faktorer vil hos nogle have større betydning for den enkeltes mulighed for aktivitet og deltagelse end de motoriske symptomer.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere med medfødt og erhvervet hjerneskade i de fleste tilfælde handle om specialrådgivning relateret til håndtering af udadreagerende adfærd og/eller tilpasning af omgivelserne, så borgeren får den rette mængde af stimuli. Der kan desuden være behov for specialrådgivning relateret til borgerens kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser og deraf følgende behov for alternativ og supplerende kommunikation.

Område 2: Demens

Demens dækker over en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle med demens har. Demens er kendetegnet ved en fremadskridende nedsættelse af en persons intellektuelle og kognitive færdigheder, som f.eks. initiativ, handlekraft, overblik, problemløsning, overskue samspil med andre og forringet situationsfornemmelse.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere med demens kan omhandle specialrådgivning relateret til borgerens adfærd, f.eks. vredladenhed, samarbejdsvillighed, seksualiserende adfærd eller utryghed. Der kan også være behov for specialrådgivning vedr. samarbejdsvanskeligheder i en medarbejdergruppe, mellem pårørende og medarbejdere/ledelse. Forløbene er oftest kendetegnet ved, at borgerne har en række funktionsnedsættelser samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger.

Område 3: Autisme Spektrum Forstyrrelse

ASF er en udviklingsforstyrrelse kendetegnet ved mangelfuld, anderledes og ofte forsinket udvikling ift. socialt samspil, kommunikation, social forestillingsevne, adfærd og interesser. En udviklingsforstyrrelse er en intellektuel/kognitiv forstyrrelse kendetegnet ved en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen. Udviklingsforstyrrelse er medfødt, som følge af arvelige forhold eller forhold under graviditet eller fødsel.

Autisme indvirker på en personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation. ASF vedrører personer diagnosticeret med en af følgende:

— Infantil autisme

— Atypisk autisme

— Aspergers Syndrom.

Herudover dækker ASF-området:

— Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU)

— Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden (GUA).

Opgaver i VISO om ASF kan vedrøre både specialrådgivning og udredning. Ofte forekommer opmærksomhedsforstyrrelse eller anden kombinationsproblematik. Henvendere er typisk fagpersoner på myndigheds- og udførerniveau samt borgere.

Område 3: Opmærksomhedsforstyrrelse

Opmærksomhedsforstyrrelse (herunder ADHD) er en dysfunktion eller nedsat funktion i hjernen, der typisk involverer vanskeligheder med koncentration, opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Opmærksomhedsforstyrrelse vil ofte udvikle sig og ændre karakter over et livsforløb. Med få undtagelser, vil voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, have haft betydelige vanskeligheder i deres barn- og ungdom, men måden vanskelighederne kommer til udtryk, vil ofte have ændret sig. Ligeledes kan den enkeltes vanskeligheder vise sig forskelligt efter kontekst, og problemerne kan ændre karakter og sværhedsgrad afhængigt af de vilkår og de konkrete situationer, personen befinder sig i. Eksempler på, hvad der kan rådgives om i en VISO-opgave er: Rådgivning til borger, pårørende og fagpersoner om opmærksomhedsforstyrrelse og om komplekse personlige, psykiske og sociale følgevirkninger opstået i sammenhæng med eller som følge af opmærksomhedsforstyrrelsen — f.eks. stressbelastning, stresshåndtering.

Område 4: Udviklingshæmning

Udviklingshæmning er kendetegnet ved en forsinket eller begrænset udvikling af kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede funktionsniveau. Det nedsatte funktionsniveauet kan samtidig være påvirket af et ledsagehandicap, som f.eks. spastisk lammelse, epilepsi, sansedefekter eller psykiske vanskeligheder.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere fra denne målgruppe vil oftest vedrøre borgere, der i kombination med udviklingshæmning har særlige komplekse problematikker. Kombinationsproblematikkerne kan for eksempel være selvskadende og/ eller udadreagerende adfærd, udviklingsforstyrrelse, aparte og/eller farlig seksualitet, psykiske vanskeligheder, demens, misbrug og kriminalitet.

Område 5: Angst, Depression m.v.

Angst er kendetegnet ved en følelse af frygt, anspændthed og uro. Der kan forekomme tvangsmæssig adfærd som f.eks. OCD og Hoarding Disorder. Depression (unipolar) er kendetegnet ved en markant, vedvarende følelse af tristhed, håbløshed og handlingslammelse. Under depression hører også bipolar affektiv lidelse. Personlighedsforstyrrelse dækker f.eks. borderline, dyssocial personlighedsstruktur og karakterafvigelser. Forandret virkelighedsopfattelse dækker f.eks. skizoide/psykotiske tilstande. Stressbelastning dækker et spektrum af belastende tilstande, hvoraf PTSD er den hyppigst forekommende i VISO f.eks. hos veteraner og traumatiserede flygtninge. Henvendelser til VISO vedr. borgere med angst, depression mv. vil i de fleste tilfælde omhandle specialrådgivning relateret til borgerens adfærd. F.eks. udadreagerende adfærd, misbrug og isolation. Der kan endvidere være behov for specialrådgivning vedr. hvordan støtte- og kontaktpersoner bedst kan skabe kontakt og yde støtte til borgeren.

Område 5: Spiseforstyrrelse

Eksempler på spiseforstyrrelser er anoreksi, bulimi og tvangsover-spisning (Binge Eating Disorder, BED). Derudover forekommer atypisk spiseforstyrrelse, hvor borgeren delvist opfylder kriterierne for en spiseforstyrrelse, men stadig udviser alvorlige symptomer. Det bør nævnes, at der sammen med spiseforstyrrelser ofte optræder ko-morbiditeter som ADHD, angst, depression, OCD og personlighedsforstyrrelse samt direkte selvskadende adfærd.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere med spiseforstyrrelser handler i de fleste tilfælde om specialrådgivning relateret til borgerens adfærd, som kan komme til udtryk ved selvskadende adfærd og social tilbagetrækning samt behov for rådgivning af fagpersoner og/eller pårørende i forhold til emotionel og social støtte til borgeren. Der kan desuden være behov for specialrådgivning relateret til borgerens kognitive funktionsnedsættelser og deraf følgende behov for særlig støtte. Eksempelvis i forhold til overgang til egen bolig.

Område 6: Senfølger efter seksuelle overgreb

Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er kendetegnet ved en række psykiske og sociale problematikker i voksenlivet. Blandt de hyppigst forekommende senfølger nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Herudover nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop, seksualitet og den generelle sundhedstilstand, spiseforstyrrelser, misbrug samt selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd. Herudover kan der være problemer relateret til grænsesætning, empati og med at agere i nære relationer.

Henvendelser til VISO vedrørende borgere med senfølger efter seksuelle overgreb kommer oftest fra borgere, der har været udsat for seksuelle overgreb fra en nær relation og ønsker rådgivning i forhold til at tackle de psykiske, og sociale problemstillinger, der følger af overgrebene. Henvendelser kan desuden komme fra fagfolk, der f.eks. ønsker rådgivning om, hvordan de bedst kan støtte borgere, der lider af senfølger efter seksuelle overgreb.

Område 6: Vold i nære relationer

Vold i nære relationer er en betegnelse for fysisk og psykisk vold mellem familiemedlemmer, partnere eller ekspartnere. Det omfatter også indirekte ofre for volden, fx personer, der er vidne til volden. Almindelige følger af volden er depression, angst, PTSD, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Andre konsekvenser kan være misbrug, social isolation og vanskeligheder ved at passe familie- og arbejdsliv. VISO-ydelser kan vedrøre såvel voldsudsatte som voldsudøvere. Psykiske følger for voldsudøver kan være skam, skyld og selvforagt.

Henvendelser til VISO om borgere udsat for vold i nære relationer, kommer ofte fra kommunale sagsbehandlere og kan f.eks. omhandle en borger, der har et misbrug, psykiske vanskeligheder m.m. Henvender ønsker f.eks. en vurdering af sammenhængen mellem borgerens problemstillinger og den voldelige relation f.eks. i forhold til borgerens varetagelse af en forældrerolle. Der kan også være behov for rådgivning om relevante indsatser og sikkerhedsforanstaltninger.

Område 6: Æresrelaterede konflikter

Æresrelaterede konflikter opstår som regel inden for familien og skyldes en opfattelse af, at et familiemedlem har krænket familiens ære ved at handle i strid med normer for, hvad der opfattes som god opførsel. Æresbegrebet knytter sig til forestillinger om en families status og om kvindens ærbarhed i familien. Konflikterne kan medføre overgreb som vold, tvangsægteskab og ufrivillige udlandsophold. Psykiske følger for borgere udsat for æresrelaterede konflikter kan f.eks. være depression, angst, PTSD, koncentrationsbesvær og lavt selvværd.

Henvendelser til VISO om borgere udsat for æresrelaterede konflikter kommer oftest fra kommunale sagsbehandlere, der efterspørger rådgivning i forhold til håndtering af ofte akutte sager. Henvendelser vedrører oftest unge kvinder udsat for fx negativ social kontrol, arrangeret ægteskab, vold og trusler på livet. I disse sager skal der ofte foretages en akut risikovurdering i forhold til borgerens sikkerhed. Henvendelser kan være af hastende karakter.

Område 6: Rocker- bandegrupperinger

En bande adskiller sig fra en kriminel klike af f.eks. unge ved at have en stærk organisering, og ved at den kriminalitet, bandemedlemmerne begår, ofte både er grov og velorganiseret. Derudover har bander som regel et navn og særlige kendetegn, f.eks. i form af rygmærke som f.eks. hos rockergrupperinger. Betegnelsen »problemskabende ungegrupper« anvendes bl.a. af Det Kriminalpræventive Råd om mindre organiserede bander.

I VISO-forløb vedrørende rocker-bandegrupperinger kommer henvendelser oftest enten fra kommunale sagsbehandlere eller fra borgere, der efterspørger rådgivning i forhold til exit fra en bande, og hvordan man kan arbejde med de psykiske, sociale og sikkerhedsmæssige konsekvenser, der kan være ved at forlade bandemiljøet.

Område 6: Radikalisering

Radikalisering betegner en proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi. Radikaliseringsprocesser kan f.eks. være karakteriseret ved en intensiv socialisering med en skarpere retorik i lukkede grupper og en dehumanisering af dem, man opfatter som fjender. Psykiske og sociale følger af at have været del af et radikaliseret miljø kan f.eks. være udvikling af PTSD og social isolation.

Henvendelser til VISO om radikalisering kommer ofte fra kommunale sagsbehandlere, der ønsker rådgivning om, hvordan man bedst kan støtte en borger i at forlade det radikaliserede miljø samt evt. en udredning af samspillet mellem ekstremisme og borgerens sociale situation og generelle funktionsniveau. VISO foretager ikke risikovurdering i radikaliseringssager, hvorfor henvender skal få foretaget en risikovurdering i infohusene, som udgør det politikredsbaserede samarbejde mellem kommuner og politi på området, inden henvendelse.

Udelukkelsesgrunde gældende for udbuddet fremgår af udbudsbetingelserne.

Der anvendes en åben udbudsprocedure, hvor det løbende i den 4-årige periode rammeaftalen på voksenområdet udbydes for, vil være muligt for potentielle tilbudsgivere at afgive tilbud på de udbudte ydelser og få tildelt en VISO-rammekontrakt. Den primære kontrakttildeling vil dog ske i forlængelse af dette udbud. Der henvises til udbudsbetingelserne for nærmere beskrivelse af tildelingsproceduren.

Der afholdes et informationsmøde for interesserede 3.11.2017 kl. 10-12. Mødet foregår på konference- og kulturhuset Odeon i Odense. Mødet vil blive livestreamet, og kan ses på: https://avcenter.mediaplatform.dk/watch/2191 Det er ikke muligt at stille spørgsmål via livestream. Tilmelding til mødet skal ske via tilmeldingsmodul på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/viso/udbud-i-viso Her vil frist for tilmelding fremgå.

Internetadresse:http://www.klfu.dk

Klage over udbuddet skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 6 måneder efter indgåelse af rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor der er sket underretning til berørte tilbudsgivere om tildelingsbeslutningen, jf. lbk nr. 593 af 2.6.2016 (bekendtgørelse af lov om Klagenævnet for Udbud) § 7, stk. 2, nr. 3.

Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. lovens § 6, stk. 4, 1. pkt. I tilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 6, stk. 4, 2. pkt.

Klagenævnet for Udbuds kontaktoplysninger er angivet i punkt VI.4.1).

For nærmere oplysninger om klageproceduren, herunder klagefrister, hvem der er klageberettiget, krav til klagen, klagegebyr mv. henvises til Klagenævnet for Udbuds egen klagevejledning, som kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk Oplysninger om indgivelse af klager kan desuden indhentes hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der administrerer udbudsreglerne i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontaktoplysninger er angivet i pkt. VI.4.4).

Internetadresse:http://www.kfst.dk