Der er ulighed i sundhedssystemet. Her er det praktiserende læge Gitte Vincents i Hvalsø med en ældre patient. Foto: Thomas Lekfeldt (Ritzau/Scanpix)

Fra 2021 til 2022 er antallet af privat sundhedsforsikrede steget med hele 20 procent, og det betyder, at op mod 2,5 millioner danskere i dag har en privat sundhedsforsikring. Det skriver dr.dk.

Det betyder store forskelle i behandlingstider mellem forsikrede og ikke-forsikrede. Hvis man ikke har en sundhedsforsikring, kan ventetiden blive lang.

- Har de en, kan de få en tid inden for relativt kort tid, men har de ikke, så kan der gå rigtig lang tid, for eksempel inden for hudområdet og psykiatrien, siger Henrik Idriss Kise, som er læge i Sorring ved Silkeborg til dr.dk. Kise fortsætter:

- Det er en voldsom forskelsbehandling, og det er bekymrende. Det er faktisk demoraliserende at være vidne til.

Læge Henrik Idriss Kise peger på, at der særligt er forskel på dem, som er inden og uden for arbejdsmarkedet.

Danske Regioners formand og regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) kan udmærket genkende billedet af et A- og B-hold i sundhedssystemet. Kühnau mener, at problemet først og fremmest skyldes manglen på speciallæger i yderområderne.

- Vi vil i en drøftelse med den nye regering gøre det klart, at den statslige ulighedspulje ikke er til almindelig drift af sundhedsvæsenet. Men at der er brug for de ekstra penge til målrettede indsatser, der skaffer flere medarbejdere og praksislæger til områder, der er særligt udfordret, har Anders Kühnau tidligere udtalt om regionernes arbejde med at finde en løsning.

Endnu har regioners anstrengelser ikke båret frugt.