23948sdkhjf

Digital demensbehandler skifter direktør

Medtech-virksomhed skifter kurs mod kommerciel vækst

Brain+, en dansk medtech-virksomhed noteret på Nasdaq First North, har udnævnt deres nuværende chief commercial officer, Devika Wood, til ny administrerende direktør med øjeblikkelig virkning.

Hun erstatter medstifter Kim Baden-Kristensen på posten.

Udnævnelsen markerer en strategisk overgang for Brain+ , der bevæger sig fra en primært forsknings- og udviklingsorienteret organisation til en kommercielt drevet healthtech-virksomhed.

Det oplyser Brain+ i en pressemeddelelse.

- Det er en ære at lede Brain ind i denne spændende nye fase. Vi er gået fra produktudvikling til en omsætningsgenererende virksomhed, og nu er vores fokus skarp kommerciel eksekvering, ekspansion på det britiske marked og levering af impact inden for demensomsorg, udtaler Devika Wood.

Brain+ står bag et digitalt værktøj til behandling af demens.

Som CCO har Devika Wood med succes opbygget opmærksomhed og interesse for Ayla demensomsorgsplatformen på det britiske plejemarked, hvilket har resulteret i en robust salgspipeline på over 600.000 GBP og nyligt sikret det første britiske salg. I sin nye rolle som administrerende direktør vil Devika Wood fortsat fokusere på kommerciel skalering, lyder det i meddelelsen.

Kim Baden-Kristensen vil fortsætte som strategisk rådgiver for ledelsen. Dette skal sikre kontinuitet og alignment, mens Brain går ind i sin scale-up-fase.

- Jeg er stolt af, hvad vi har bygget, og den vej vi har lagt for Brain+. At overdrage tøjlerne til Devika er et naturligt næste skridt - hun er en exceptionel leder med engagementet, visionen og evnen til at drive vores kommercielle vækst, siger Kim Baden-Kristensen.

Brain har for nyligt gennemført en kapitalrejsning på 8 millioner kroner og implementeret en ny og mere strømlinet organisationsstruktur.

Virksomheden, der har hjemme i Nordvest i København, havde i 2023 en bruttofortjeneste på 2,4 millioner kroner og et bundlinjetab på 19,1 millioner kroner.

Brain+ har 13 ansatte på lønningslisten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058