Ny EU-forordning truer Danmarks ældrepleje
En ny EU-forordning, Medical Devices Regulation eller bare MDR, kræver, at alle hjælpemidler anvendt i ældreplejen i fremtiden skal kontrolleres, selvom der ikke er noget galt med dem. Denne opgave påhviler kommunerne, som distribuerer stort set alle hjælpemidler, som ældre og andre udsatte borgere anvender.
Hvis der i produktresuméet til en rollator står, at hjul, lejer, og sammenføjninger skal kontrolleres jævnligt og mindst en gang om året, så skal en kommunal medarbejder møde op på borgerens adresse og efterse hjul, lejer og sammenføjninger en gang om året.
Hvis der sker et eller andet med en borger under anvendelse af et hjælpemiddel, som vi ikke har tilset efter producentens anvisninger, så risikerer Århus Kommune at stå med en betydelig erstatningssag. Ivan Kjær Lauridsen, kontorchef i Århus Kommune
Århus Kommunes borgere har for eksempel 94.000 hjælpemidler i brug, og de bor på 15.731 adresser. Hvis borgerne i Århus Kommune er repræsentative for resten af landets borgere, betyder det, at der er over 1,5 millioner hjælpemidler i brug i Danmark, og de er fordelt på mere end 250.000 adresser landet over.
I EU-forordningens kapitel to står, at ”udstyr kun [må] bringes i omsætning eller ibrugtages, hvis det er i overensstemmelse med denne forordning, og når det leveres forskriftsmæssigt og anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med sit erklærede formål.”
Det er formuleringen ”anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt”, som er kommunernes problem. Sikkerhedsforskrifter af denne art findes til ethvert produkt, og de er ofte indskrevet i manualer af producenterne for at undgå juridiske problemer senere.
Murphys lov
Hvis man for eksempel læser denne artikel på en iPhone og får det dårligt af det, står der på side 837 i den seneste udgave af brugerhåndbogen til iPhones: ”Hvis du oplever ubehag, skal du holde op med at bruge iPhonen og kontakte en læge.”
Hvor mange danskere har kontaktet deres læge efter ubehag ved iPhone-brug? Og hvor mange har læst en iPhone-manual frem til side 837? Som privatpersoner kan vi ignorere den slags, men det kan kommuner ikke. Typisk står der i dokumentationen til et hjælpemiddel, at det skal tilses en gang om året eller jævnligt.
I Århus Kommune sidder en kontorchef, som har indset problemets omfang.
- Hvis vi ikke overholder producentens anvisninger, så overtager vi producentansvaret, siger Ivan Kjær Lauridsen.
Og Ivan Kjær Lauridsen ved, hvad han taler om. Han er chef for velfærdsteknologiområdet i Århus Kommune. Han er også medforfatter til afsnittet om EU's forordning i en skrivelse fra de seks største kommuner i Danmark, hvori de opfordrer regeringen til at gøre noget ved hjælpemiddelproblemet og 21 andre problemer, som truer kommunernes levering af velfærdsydelser til borgerne. Kjær Lauridsen forklarer:
- Hvis der sker et eller andet med en borger under anvendelse af et hjælpemiddel, som vi ikke har tilset efter producentens anvisninger, så risikerer Århus Kommune at stå med en betydelig erstatningssag.
Og hvis man som Århus Kommune har 94.000 hjælpemidler ude hos borgerne, så vil der ske utilsigtede hændelser flere gange om året, alene på grund Murphys lov. Det sker faktisk, at folk får tagsten i hovedet.
Hvad er EU-forordning 2017/745?
2017/745 hedder den forordning, som truer med at suge kraft ud af kommunernes hjælp til borgerne. Forordningen bliver også kaldt for MDR for Medical Devices Regulation. MDR er for hjælpemidler og medicinsk udstyr, hvad GDPR er for personlige oplysninger. I øvrigt er GDPRs officielle navn 2016/679.
MDR-forordningen trådte i kraft i foråret 2017, men som de fleste andre EU-forordninger har den en indfasningsperiode på tre år. I mellemtiden blev verden ramt af COVID, EU trak i nødbremsen angående alt sundhedsrelateret, og indfasningen af MDR blev forlænget. Først nu er MDR et administrativt problem i de danske kommuner.
Men landets kommuner har ikke bare et problem, hvis de ikke får tilset et hjælpemiddel, de har også et problem, hvis de laver den mindste modifikation af et hjælpemiddel.
- Jeg kan give et konkret eksempel. Vi har en rollator-type, som har tendens til at samle vand i rørene i rammen. Det snakkede vi med producenten om, og han sagde, jamen kan I ikke bare borer et hul? Vi måtte svare nej. Hvis Århus Kommune borer et hul, og det påvirker styrkeforholdet i metalrammen, så overtager Århus Kommune det fulde producentansvar for rollatoren, fortæller Ivan Kjær Lauridsen.
Og det betyder, at hvis uheldet er ude for en ældre borger, som falder ved rollatorgang, og rammen ved et rent tilfælde bøjer tæt på det sted, hvor Århus Kommune har boret et hul, så har Århus Kommune ikke et lille, men et stort problem.
Kommunerne kan heller ikke kombinere hjælpemidler uden at ifalde ansvar efter EU-forordningen.
- Vi må kun kombinere produkter, hvis der forelægger en godkendelse af produktkombinationen. Hvis en elkørestolsbruger kan have glæde af at få monteret en holder til en iPad på sin kørestol, så kan vi ikke gøre det. Det må vi ikke, siger Ivan Kjær Lauridsen.
Hvor meget EU's nye forordning ved fuld udmøntning vil koste skatteborgerne, vides ikke. I Århus Kommune er vurderingen, at man har behov for yderligere 42 årsværk for at overholde forordningen. På landsplan vil det betyde, at næsten 700 nye hjælpemiddelkontrollanter skal ansættes i landets kommuner. Alene lønudgifterne til disse vil koste kommunerne op mod 300 millioner kroner. For det beløb kan der i øvrigt indkøbes 120.000 spritnye rollatorer.