Kamelia Hus, et seniorbofællesskab på Grønttorvet i Valby.  Foto: Thomas Søndergaard/Realdania

At flytte i seniorbofællesskab er ikke kompliceret. Man skal overholde to regler. Man skal være over 50, og så må man ikke have hjemmeboende børn. Ellers er det sådan set bare at flytte ind. Eller det vil sige, det er det ikke. For der er ikke særligt mange seniorbofællesskaber. Cirka 10.000 boligfællesskabsboliger er der i alt.

De almennyttige boligselskaber vil gerne bygge flere seniorbofællesskaber. Det vil de også gerne i Sønderjylland, men her tøver kommunerne og det til trods for, at seniorbofællesskaber efter al sandsynlighed vil sænke kommunernes omkostninger til ældrepleje betydeligt.

- Vi vil rigtigt gerne bygge seniorbofællesskaber. Til de seniorbofællesskaber, vi allerede har, har vi betydelige ventelister, siger Bent Jacobsen til Magasinet Pleje.

Bent Jacobsen er formand for det almennyttige boligselskab ALFABO. ALFABO har over 4000 boliger under administration i Sønderjylland og også en lille smule på Fyn. Jacobsen fortsætter:

- Problemet ved etablering af nye seniorbofællesskaber er, at kommunerne skal stille med 10 procent af grundkapitalen. I kommunerne bliver det ofte opfatte som en ekstraudgift, som belaster de kommunale budgetter yderligere nu og her. Kommunerne kan måske se det fornuftige langsigtede perspektiv i investeringen, men det hjælper dem ikke i dette budgetår.

De 10 procent, som Bent Jacobsen omtaler, er specificeret i almenboligloven. I loven står, at 10 procent skal finansieres af kommunen, to procent af beboerindskud og resten af realkredit.

Og det er de kommunale 10 procent til grundkapital, der af budgetpressede kommunalbestyrelser bliver betragtet som her-og-nu-udgifter, hvor kommunerne ikke får noget tilbage.

Alt tyder dog på, at kommuner får rigelig økonomisk kompensation på lang sigt.

Mindre kommunale udgifter

Realdania, Danmarks gigantiske filantropiske forening (egenkap. >25. mia. kr., se faktaboks), som støtter det byggede miljø, har analyseret fordele og ulemper ved seniorbofællesskaber, og deres analyse viser, at seniorbofællesskaber kan levere en afgørende brik til den demografiske udfordring og kommunernes udgifter til ældrepleje.

Realdania har sammenlignet kommunernes udgifter til tre grupper. Ældre i seniorbofællesskaber, i ældreboliger og i egen bolig. Konklusion: Ældre i seniorbofællesskaber koster kommunerne under en sjettedel af ældre i ældrebolig.

Godt 36.000 kroner koster en ældre i ældrebolig om året. Bor en ældre borger i seniorbofællesskab, koster vedkommende kommunekassen 5478 kroner. 

Der er forbehold i Realdanias analyse. Ældre, som flytter i seniorbofællesskab, kan være i bedre stand end dem, som flytter i ældrebolig. Realdania peger dog på, at de to grupper ligner hinanden mere end ældre, der stadig bor i deres oprindelige bolig.

”Beboere i bofællesskab [er] i gennemsnit væsentligt ældre end beboere i egen bolig og har derfor større helbredsudfordringer. Samtidig er 76 procent af de ældre i ejerboliger samlevende med ægtefælle, mens det kun gælder 35 procent af de ældre i seniorbofællesskaber,” skriver Realdania.

Realdania peger på tre forhold, som gør seniorbofællesskab til en ældreplejeomkostningsminimerende boligform. For det første kan de ældre bofæller hjælpe hinanden med daglige gøremål. For det andet kan både kommunal og privat ældrepleje spare transporttid og opnå stordriftsfordele. For det tredje er nye seniorbofællesskaber indrettet med henblik på et selvhjulpent ældreliv.

Artiklen er en del af temaet Frisættelsen af ældreplejen.