23948sdkhjf

Rum-medico-virksomhed går fra sorte til røde tal

Lavere omsætning og høje ekstraudgifter betyder minus for Danish Aerospace Company

Den danske producent af udstyr til rummissioner Danish Aerospace Company gik fra sort til rødt i fjor.

Omsætningen faldt fra knap 29,7 til 17,7 millioner kroner, mens bundlinjen efter skat lød på -3,9 millioner kroner mod 2 millioner kroner i plus i 2023, mens EBITDA gik fra 4,8 til -3,0 millioner kroner.

"Det reducerede resultat før afskrivninger (EBITDA) skyldes, udover den lavere ovenfor nævnte omsætning, til dels to usædvanlige faktorer: høje projektomkostninger og højere udgifter til finansiel assistance og revisoromkostninger for klarlæggelse af fejl dateret tilbage til 2023. Disse engangsomkostninger forventes ikke i 2025," lyder det i ledelsesberetningen fra Danish Aerospace Company.

Danish Aerospace Company A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 17,7 29,7
Bruttofortjeneste 12,2 20,6
EBITDA -3,0 4,8
Resultat af primær drift -3,5 4,0
Årets resultat -3,9 2,0
Balancestatus 26,4 34,2
Egenkapital 7,9 12,1
Antal ansatte 27 34
Kilde: Danish Aerospace Company

Danish Aerospace Company er baseret i Odense. Teknologi-virksomheden leverer en række løsninger til rummissioner. Det drejer sig især om medicinsk udstyr og træningsudstyr som bruges på den internationale rumstation.

Virksomheden udvikler og producerer selv elektronik og øvrig hardware til produkterne, der blandt andet har været en del af en ESA-mission med danske Andreas Mogensen.

Forventer plus

I det nuværende regnskabsår fortsætter DAC med "det målrettede arbejde med nye interne udviklingsprojekter til lovende områder af dets ekspertise og teknologi i rummet og i ekstreme jordiske miljøer".

I det lys forventer man at omsætte for 21 til 23 millioner kroner med et EBITDA på 1-3 millioner kroner.

Danish Aerospace Company har rødder helt tilbage til 1983. Virksomeden har leveret rumudstyr siden 1993 og har været noteret på First North-børsen siden 2019.

De største aktionærer er Goldschmidt Capital og N.C. Grønlund Holding med henholdsvis 34,3 og 25,5 procent ejerskab.

Virksomheden har ved udgangen af januar 24 ansatte på lønningslisten.

Danish Aerospace Company er AS9100-certificeret og har dermed papir på at kunne levere komponenter og produkter af højeste sikkerheds- og sporbarhedsniveau til blandt andet rumfart og luftfart.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.42