Døgnrytmelys vinder udbredelse i ældreplejen. Foto: Lareno

Hvis Bob Dylan havde valgt en videnskabelig karriere, ville man stort set ikke kunne se forskel på ham og Jeffrey C. Hall. Hall ligner slet ikke en hvidkitlet videnskabsmand, og alligevel har han leveret et af de vigtigste sundhedsvidenskabelige forskningsresultater i det 20ende århundrede.

I 1990 beskrev han sammen med forskerne Michael Rosbach og Paul Hardin, hvordan PER1-proteinet påvirker og regulerer menneskets døgnrytme. Næsten 30 år senere, i 2017, fik denne trio Nobelprisen for deres opdagelse.

I dag ved man, at i totalt og konstant mørke går PER1-proteinet i selvsving og dets døgnrytmeregulerende mekanisme i udu. Altså, menneskets døgnrytme er entydigt biologisk funderet, og en sund døgnrytme kræver det rigtige lys i bestemte intervaller.

Den forskning er årsag til, at der netop nu bliver installeret døgnrytmelys på danske plejehjem. For eksempel har Odense Kommune en plan om at installere døgnrytmelys på alle kommunens plejehjem.

- I dag ved vi, at vores øje er følsomt over for de blå bølgelængder. Det er dem, vi møder midt på dagen. Blåt lys hæver for eksempel niveauet af kortisol, siger Rasmus Jørgensen fra døgnlysproducenten Lareno til Magasinet Pleje. 

Problemet med almindeligt kunstigt lys er, at det giver vores krop og sind en fornemmelse af dag, når det i virkeligheden er sengetid. Omvendt kan manglen på dagslys om morgenen i vintermånederne give kroppen en fornemmelse af nat, når det for længst er blevet dag.

- Kroppen oplever ikke et boost midt på dagen af energi i vintermånederne. Og modsat om aftenen, så bliver der ikke sendt signal til kroppen om, at det er tid til at slappe af, fordi det stadig bliver fodret med de samme blålige bølgelængder, som er indeholdt i normalt lys. Det giver ubalance i døgnrytmen, og det giver en dårlig søvnrytme, forklarer Rasmus Jørgensen om det blå aftenlys’ uheldige betydning for mennesket.

Dårlig søvnrytmes betydning for mennesket er for længst klarlagt. Øget risiko for hjertekarsygdomme, cancer, depression, og man kunne blive ved.

- Alene effekten ved at få en god nats søvn har vitale helbredsmæssige fordele som større koncentrationsevne, bedre hukommelse og mere glæde. På sigt kan døgnrytmelys mindske sygdom og helbredsproblemer, fortæller Rasmus Jørgensen.

Mange velfærdsteknologier har en læringskurve, som skal bestiges, og ikke sjældent har implementeringsvanskeligheder ført til, at velfærdsteknologiske investeringer har ført en trist og ensom tilværelse i depotrum.

Med døgnrytmelys er det anderledes. Der er en periode, hvor krop og psyke skal vænne sig til den nye belysning, men det er også det. Når installationen er overstået, virker døgnrytmelys.

Der er efterhånden god evidens for, at døgnrytmelys reducerer pleje- og medicineringsbehovet af borgere med demens. Alligevel oplever Lareno, at kommunernes økonomi er den største udfordring for teknologiens udbredelse.

- Økonomien er den største udfordring. Et døgnrytmelysanlæg er mere omkostningstungt sammenlignet med et traditionelt lysanlæg, der ikke kan variere i farven. Vores løsning har trådløs lysstyring, og derfor kan vi anvende en kundes eksisterende 230V-installation, siger Rasmus Jørgensen om den seneste generation af døgnrytmelys.

Det betyder, at døgnrytmelys er inden for økonomisk rækkevidde af selv økonomisk pressede kommuner, og for tiden er det alle kommuner.

Artiklen er en del af temaet Health & Rehab.