23948sdkhjf

Sommervarme i Thisted: Slush ice til de ældre

I Høje-Taastrup og Holstebro kommuner har spørgsmålet været, om de ældre skulle have rødt saftevand. I sommervarmen i Thisted køler man de ældre ned med rød og blå slush ice

Når det ikke er højsommer, er det måske lettere at have principielle holdninger til rødt saftevand. Både i Høje-Taastrup Kommune og Holstebro Kommune har man forsøgt at begrænse de ældres indtag af rødt saftevand dette forår.

Problemet med rødt saftevand er, at det indeholder både kalorier og giver mæthedsfornemmelse, men der er ingen proteiner i. Proteiner har småtspisende ældre et særligt behov for, og derfor skal de ældres indtag af rødt saftevand begrænses, således ræsonnementet.

I weekenden viste termometeret i Thisted 27,8 grader, og så begynder væskeindtag og afkøling at blive et særskilt problem blandt ældre. På Dragsbækcenteret i Thisted har man taget konsekvensen.

I weekendens hedebølgeagtige temperaturer blev der serveret slush ice til de ældre, og det vil man gøre hele sommeren, når temperaturen stiger. Det skriver TV2 Nord.

- Der er måske ikke så mange af de ældre, der egentlig ved, hvad en slush ice er, men de er lige så glade for at drikke den som børn, forklarer teamleder på Dragsbækcentret Annemette Thomassen til TV2 Nord.

Som i Thisted har man i Holstebro og Høje-Taastrup også nu et pragmatisk forhold til farvede drikke. Hvis ældre i sommervarmen beder om saftevand, så får de det også.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078