Reduceret personaleudskiftning i Odense Kommune skaber bedre pleje
Borgerne i Odense Kommune har været vant til stor udskiftning i plejepersonalet. Fremmede ansigter har været normen.
Men nu har man delvist knækket kurven i Odense. Som i mange andre kommuner eksperimenterer man i Odense med selvstyrende teams a al Buurtzorg-modellen. Kernen i Buurtzorg-modellen er, at selvstyrende teams på maksimalt 12 personer servicerer borgerne inden for et distrikt, og det uden at en central ledelse planlægger plejeopgaverne. Det gør teamet selv.
I Odense Kommunes Næsby-distrikt forsøger man noget lignende. Det skriver Fyens Stiftstidende. Og både personale og borgere udtrykker stor tilfredshed med den selvstyrende pleje.
- Vi kender borgerne godt, og så bliver det også nemt at se de forskellige symptomer. Fx da Lis fik en blodprop. Jeg var jo ikke i tvivl, for jeg ved, hvordan Lis plejer at se ud, og jeg kender hendes funktionsniveau. Det vidste de så ikke på FAM (Fælles Akut Modtagelsen på OUH), hvor hun fik lov at ligge alt for længe, inden hun blev opereret. De ville lige observere hende for det, vi jo godt vidste, hvad var, siger social- og sundhedshjælper i Odense Kommune Charlotte Greig om borgeren Lis Månsson, som på et tidspunkt fik en blodprop.
Både borgere og personale i Odense udtrykker stor tilfredshed med ordningen, fordi større borgerkendskab gør plejeopgaven kvalitativt bedre. Interessant peger både borgere og personale på, at større personalekontinuitet også letter arbejdsbelastningen for plejepersonalet, fordi personalet har bedre borgerkendskab.