23948sdkhjf

Dansk AI-teknologi på vej til at hjælpe amerikanske hjertepatienter

Danske Cathvision har fået godkendt sin teknologi til behandling af hjerterytmeforstyrrelse i USA

Den københavnsk-forankrede medicovirksomhed Cathvision står overfor en åben dør til det amerikanske marked.

For den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har netop godkendt to af virksomhedens algoritmer, der sammen med Cathvisions ECGenius-system markant kan styrke i behandlingen af hjerteablation, hvor man ved varme eller kulde fjerner de celler i hjertet, som giver hjerterytmeforstyrrelser. 

Det skriver MedWatch

- At få godkendt Machine Learning-baseret teknologi hos FDA underbygger vores mission om at hjælpe flere læger med at kurere patienter på en hurtigere måde. Det beviser, at vores team er i stand til at tage differentieret teknologi igennem produktudvikling, klinisk afprøvning og regulatorisk godkendelse, siger Mads Matthiesen, der er administrerende direktør hos Cathvision, til MedWatch.

Ifølge MedWatch er Cathvision ifølge selskabet selv de første og eneste med et produkt med AI-algoritmer til at hjælpe lægen med at nå sit kliniske endemål under hospitalsbehandlinger.

Cathvision-direktøren forudser outcome-forbedringer og tidsbesparelser for personalet på operationsstuerne, og dermed kan et endnu større potentiale på sigt åbne sig for Cathvision, i takt med at produktet implementeres. Til MedWatch siger Mads Mathiesen, at han forventer, at Cathvision kan ramme et fem gange så stort marked med godkendelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078