Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har velfærden ikke fulgt med udviklingen i samfundet siden 2015. Pressefoto

22,5 milliarder kroner.

Så meget er velfærden underfinansieret med siden 2015, hvis man sammenligner med et scenarie, hvor udgifterne havde fulgt det fulde udgiftspres. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Ifølge tænketanken er der flere faktorer, der spiller ind på underfinansieringen.

- Der er ikke overraskende, hvis befolkningen føler, at serviceniveauet i det offentlige er faldet i de seneste år. Den plejekrævende del af befolkningen er vokset, og vi er generelt blevet rigere. Det betyder, at vi er flere til at deles om den fælles velfærd, samtidig med at vi stiller højere krav til serviceniveauet, udtaler Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i pressemeddelelsen.

Ifølge tænketanken er det vigtigt, at det offentlige forbrug følger den generelle velstand i samfundet, fordi lønningerne i det offentlige stiger, i takt med at danskerne bliver rigere. Derfor er der behov for flere penge til løn, hvis det offentlige skal have det samme antal medarbejdere.

- Derudover kræver det flere midler, når der for eksempel kommer nye behandlingsmetoder og ny medicin, hvis vi vil blive ved med at kunne tilbyde moderne behandlinger i sundhedsvæsenet, udtaler Gustav Elias Dahl i pressemeddelelsen.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der ikke råd til skattelettelser, hvis sundhedsvæsnet og ældreplejen skal løftes.

- Hvis vi er tilfredse med det serviceniveau, vi har i dag, så er der penge i råderummet til, at vi kan opretholde det nuværende serviceniveau i de kommende år, men det kræver, at der ikke bliver givet yderligere skattelempelser, end dem regeringen allerede har planlagt i regeringsgrundlaget. Hvis vi til gengæld ønsker at løfte for eksempel sundhedsvæsnet og ældreplejen, er der ikke råd til skattelempelser. Faktisk er det sådan, at hvis vi vil tilbage til det serviceniveau, vi havde i 2015, så kræver det, at nogle af de skattelempelser, der er givet de seneste år, bliver tilbagerullet, udtaler Gustav Elias Dahl i pressemeddelelsen.