Ny kateterteknologi vil vise sig i regnskabet næste år
Et nyt kateter, der modvirker infektioner, vil vinde frem særligt fra næste år.
Det forudser administrerende direktør for Coloplast, Kristian Villumsen. Det skriver MedWatch.
- Bidraget fra Luja (kateterets navn red.) begynder at matrialisere sig i regnskaberne gradvist her i 2024, og selvfølgelig så endnu mere markant i 2025, siger Kristian Villumsen til MedWatch.
Coloplast lancerede det nye kateter i starten af 2023, og produktet er endnu ikke lanceret på virksomhedens hovedmarkeder, men ligger ifølge direktøren foran forecastet.
Kateteret Luja er udviklet til at modvirke infektioner på den måde, at det med 80 små huller i stedet for to traditionelle, som skal sikre fuldstændig tømning af brugerens blære uden behov for at flytte kateteret undervejs.