SDU-forskere på opgave: Lav menneskelige hospitalsrobotter til småopgaver
Hver eneste dag, er der ting, som bliver væk på hospitaler. Måske er der en patient, som glemmer en taske i et venteværelse, måske er der nogen, som låner en kørestol fra forhallen og ikke får stillet den tilbage. Og så bliver det sundhedsfaglige personale nødt til at trave frem og tilbage på hospitalsgangene, op og ned ad elevatorer, for at finde dem igen.
Det er bare én af de trivielle opgaver, robotter med fordel kunne overtage. Og det er lige netop, hvad forskningsprojektet HospiBot handler om: at udvikle en række alsidige hjælperobotter til det pressede sundhedsvæsen.
- Det kunne også være opgaver som at tage imod patienter og vise dem hen til det rigtige sted på hospitalet. Det kunne være småskalalogistik, måske noget let rengøring og patruljering af gangene, fortæller Oskar Palinko, der er lektor i robotteknologi på Syddansk Universitet og koordinator af HospiBot-projektet.
Lektoren har sammen med et hold af i alt otte partnere, heriblandt tre sygehuse i Danmark og to i Tyskland, netop modtaget en bevilling på godt 1,6 mio. euro - eller 12,5 mio. kr. - fra det EU-finansierede Interreg til i løbet af de næste tre år at udvikle og afprøve nye hospitalsrobotter.
Målet er, at robotterne kan aflaste sygeplejersker og andre sundhedsfaglige, som i stedet kan bruge deres tid inde på sygestuerne.
- Det er åbenlyst, at der er mangel på sygeplejersker, og det vil vi gerne adressere. Men helt grundlæggende er der jo heller ikke nogen grund til, at dygtige og højtuddannede sundhedsprofessionelle skal bruge tid på at transportere ting, gøre gulvet rent eller lede efter en forsvundet kørestol, siger Oskar Palinko.
Mindre og mere fleksibel
Robotterne bygger videre på erfaringerne fra et tidligere SDU-projekt, HandiRob, og kommer til at bestå af en mobil base, som man kan koble forskellige moduler til ovenpå, alt efter hvilken opgave der skal løses.
Til en start vil forskerne i samarbejde med de medvirkende hospitaler i Køge, Odense, Aabenraa, Lübeck og Kiel udvælge tre konkrete opgaver. Derefter vil de løbende teste teknologien ude i virkeligheden på hospitalsgangene.
- Vores robot bliver mindre og mere fleksibel end de eksisterende servicerobotter. De skal kunne operere på meget lidt plads, og også selv om der er travlt og mange mennesker rundt om dem, fortæller Oskar Palinko.
- Og så kommer vi også til at arbejde med det lovgivningsmæssige. Der er ingen love for servicerobotter i den tysk-danske region, hvilket modvirker en udbredelse af teknologien på hospitaler. Vi vil arbejde på at gøre det nemmere i fremtiden, tilføjer han.
Fakta
- HospiBot er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Universität zu Lübeck, Fachhochschule Kiel, Fraunhofer IMTE, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, Sjællands Universitetshospital i Køge, Odense Universitetshospital og Universitätsklinikum Schleswig-Holstein
- Der er også fire netværkspartnere: Det odenseanske robotfirma Blue Ocean Robotics, den tyske produkt- og softwareudvikler Uxma, den medicinske klinik BG Klinikum i Hamborg og softwareudviklingsfirmaet assono fra Kiel
- Projektet er støttet af Interreg Deutschland-Danmark med en bevilling på 1.684.919,75 euro. Det samlede budget for projekt er 2.592.184,24 euro
- Oskar Palinko, der er lektor i robotteknologi og human-robot interaction på Syddansk Universitet, er projektkoordinator
- Projektet varer fra 1. september 2023 til 31. august 2026
The human touch
Forskerne skal løse en række tekniske problemer, blandt andet at få robotterne til at fungere godt i larmende og hektiske miljøer. Men projektets største udfordring ligger i interaktionen med mennesker, siger projektkoordinatoren.
- Vi skal lave en robot, som ser venlig ud, en robot, som folk kan lide at interagere med, og som faktisk hjælper dem i deres hverdag. Man kan sagtens lave den perfekte tekniske ingeniørmæssige løsning, men hvis folk ikke bruger den, så kommer den bare til at stå henne i hjørnet, og så er det et flop, siger Oskar Palinko.
Derfor vil forskerne netop bruge observationer i felten til hele tiden at justere på løsningerne. De kommer også til at trække på mange andre forskningsfelter, blandt andet psykologi og kognitiv videnskab, og selvfølgelig på erfaringer fra de mennesker, som rent faktisk skal bruge robotterne.
- Opgaven ligger i at udvikle robotterne, så de får det der human touch. Det er det, vi skal arbejde med, siger Oskar Palinko.
