23948sdkhjf

Aarhus-politikere sigter højt: Skal være førende på teknologi

Aarhus Kommunes politikere er blevet enige om et budgetforlig, der blandt andet afsætter 25 mio. kroner til opførsel af et velfærdsteknologi-hus

Velfærdsteknologi er højt på prioriteringslisten hos kommunalpolitikerne i Aarhus.

For i det nyligt indgåede budgetforlig er der afsat millioner, der løfte sundheds- og ældreområdet særligt gennem innovative løsninger. 

Et af de større tiltag er Velfærdsteknologiens Hus, der skal skabe et samlingspunkt, hvor uddannelsesinstitutioner, forskere, virksomheder og producenter sammen med regionen og Aarhus Universitetshospital skal vise, at den østjyske storkommune er i top.

- Aarhus skal være førende nationalt med velfærdsteknologiske løsninger til gavn for vores borgere. Vi vil med forligsparterne i ryggen invitere Ældreministeriet og alle andre relevante aktører med til at udfolde visionen og tegne stregerne for det nye hus, udtaler Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Skub på erhvervsvenlighed

I alt afsætter kommunen 25 mio. kroner til at realisere Velfærdsteknologiens Hus. Derudover er 3 mio. kr. frigivet til at modne projektet og afsøge intern og ekstern finansiering forud for budget 2025.

Udover det velfærdsteknologiske samlingspunkt, er der også afsat 10 mio. kroner til at styrke erhvervsvenligheden i kommunen. Håbet er, at det kan sætte skub på velfærdsteknologien på andre måder i takt med, at der mangler arbejdskraft og bliver flere ældre.

- Vi skal finde nye veje til at løse udfordringerne, og en af de veje er et tættere samarbejde mellem kommune og erhvervsliv. Sammen med erhvervslivet kan vi skabe innovative løsninger på sundheds- og ældreområdet, som kan forbedre livskvaliteten og friheden for borgerne i Aarhus Kommune, udtaler rådmanden i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088