Dansk virksomhed hædret med international robotpris
Konfetti og flag hører sig hjemme, når man har noget stort at fejre.
Og det har danske Technicon A/S, for de er lige blevet belønnet med en pris for deres håndteringsrobot.
Prisen er uddelt af den internationale non-profit-organisation ISPE - International Society for Pharmaceutical Engineering. Prisen hedder RAYA - Robotics Application of the Year Award og uddeles til innovative robotløsninger. Det er anden gang, at prisen uddeles.
Technicon har fået prisen for deres håndteringsrobot, som kan aflaste medarbejdere, i det den hjælper med at håndtere blandt andet små beholdere, som før blev håndteret af menneskehænder.
Robotten bliver allerede brugt i global ledende dansk farmavirksomhed, oplyser Technicon. Robotten er opbygget i moduler og samtidig skalerbar til andre formål.
Organisationen ISPE arbejder på vegne af medlemmer fra industrien for at fremme vidensdeling og innovative løsninger til fremtidens produktion i medicinalindustrien.
Herunder kan du se en video af Technicons robot: