23948sdkhjf

Ny virksomhed vil bygge bro mellem life science-folk og arkitekter

LH Project Management tilbyder bygherrerådgivning til life science-byggeprojekter. Målet er at sikre brobygning mellem fagligheder

Hvis man skal have bygget en bygning målrettet life science-produktion, kan der være særlige hensyn at tage i byggeriet.

Det står LH Project Management nu klar til at hjælpe med, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Kim Leander Hoegh er i spidsen af det nyetablerede selskab inden for bygherrerådgivning, projekt- og projekterings-ledelse. Han har over 30 års erfaring fra den slags byggesager, og det er afsættet for virksomhedens kerneopgave:

- Det er i samspillet mellem alle parter, at de gode resultater bliver skabt, og hvor bygherren får lagt fundamentet for et succesfuldt byggeprojekt, udtaler Kim Leander Hoegh i pressemeddelelsen.

LH Project Management er startet med baggrund i erfaringerne fra et tæt samarbejde med blandt andre RH Arkitekter og bygherrer. RH Arkitekter har i mere end 20 år rådgivet og designet faciliteter til danske og internationale virksomheder inden for life science- og farmaindustrien samt offentlige uddannelsesinstitutioner og hospitaler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094