23948sdkhjf

Scannerforhandler sender millionordre til USA

Scandinavian Medical Solutions har leveret en scanner til en amerikansk flergangskunde

Der er gang i salget af i brugt avanceret scannerudstyr.

Det viser i hvert fald den anden million-ordre i bogen inden for samme måned hos Scandinavian Medical Solutions.

En PET/CT-scanner er netop blevet leveret fra den Aalborg-baserede forhandlervirksomhed til en kunde i USA, og ordren har en værdi på over 2 mio. kr. Det skriver Scandinavian Medical Solutions i en pressemeddelelse.

- Vi er sat i verden for at øge scanningskapaciteten gennem levering af brugte, pålidelige scannere. Vores spidskompetence er minutiøst at overvåge markedet og opstøve medicinsk udstyr med det nødvendige potentiale og det har vi formået at gøre til UG i dette specifikke tilfælde, udtaler CEO Jens Krohn i pressemeddelelsen.

Tidligere på måneden kunne Scandinavian Medical Solutions offentliggøre salget af en MRI-scanner til en nordafrikansk kunde, hvor virksomheden samtidig trådte ind på et nyt marked.

Scandinavian Medical Solutions sælger brugt diagnostisk udstyr såsom MR- og CT-scannere, og virksomheden blev grundlagt i 2018. Selskabet blev tidligere på året kåret som årets danske børsnoterede virksomhed på grund af deres vækst. Prisen bliver tildelt af Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV).

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.572