23948sdkhjf

Brugt udstyr i høj kurs: Lander regnskab med eksplosiv omsætningsvækst

Scandinavian Medical Solutions A/S har afleveret et årsregnskab med både omsætnings- og overskudsrekord

Vækstrejsen er kun lige begyndt for den Aalborg-baserede forhandler af brugt billeddiagnostisk udstyr, Scandinavian Medical Solutions A/S.

Det viser den seneste årsrapport, der netop er offentliggjort for året 2022 / 2023.

I årets løb er virksomhedens omsætning øget med 73 procent til 191 mio. kroner, og overskuddet nåede 21 mio. kroner, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til sidste års overskud.

- Det har været et år med massiv vækst – og jeg kan med stor stolthed sige, at det er en holdindsats. Vi er en sammentømret flok, som alle gør vores yderste for at bidrage til SMS’ videre vækst. Til vores store tilfredshed har vi igen overgået vores ellers ambitiøse forventninger betydeligt. Det har været et spændende år, hvor vi har taget nogle store skridt, der skal sikre vores fortsatte vækst og udbrede brugt billeddiagnostik udstyr yderligere, udtaler administrerende direktør Jens Krohn i en selskabsmeddelelse.

Selskabet tilskriver selv rekordresultaterne efterspørgslen på de brugte scannere og dels også udlejningsforretningen, der er blevet udbygget undervejs med fabriksnye Siemens MRI-scannere, der egner sig særligt til langtidsudlejning. 

Forventning er endnu højere

I det kommende år satser den Aalborg-baserede virksomhed på, at vækstrejsen fortsætter mod nye højder. Selskabets direktion og bestyrelse melder nemlig, at forventningen er at udbygge omsætningen til 210 mio. – 230 mio. kroner, mens overskuddet forventes at lande mellem 20 mio. – 23 mio. kroner.

Der er dog faktorer, som selskabet forudser kan få indflydelse. Det er dels udlejningsdelen, som man ønsker at udbygge og desuden forbedre udnyttelsesgraden af udlejningsflåden. Desuden er det sandsynligt, vurderer bestyrelsen og direktionen, at prisniveauet for CT-scannere vil stige. 

Derudover vil det vise sig, hvordan det amerikanske marked tager imod Scandinavian Medical Solutions datterselskab, som selskabet for nylig har offentliggjort, at de etablerer i USA med en udstationeret Jens Krohn i spidsen. Datterselskabet er budgetteret med negativ EBITDA for det igangværende regnskabsår, ligesom man har en forsigtig tilgang til budgettet, lyder det i selskabsmeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093