Brian Mikkelsen advarer før ny life science-strategi
Den stærke danske vækst, som er set de senere år i den danske life science-industri risikerer at falde til jorden, hvis man ikke sørger for gode rammevilkår.
Det er den advarsel, som Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv kommer med, skriver MedWatch.
- Hvis udviklingen skal fortsætte, og branchen skal kunne vokse i Danmark, så kræver det altså endnu bedre rammevilkår på området. Ellers risikerer vi at de udenlandske firmaer forsvinder til udlandet, siger Brian Mikkelsen til mediet.
Advarslen kommer lige før udspillet til en ny life science-strategi forventes at blive fremlagt. Brian Mikkelsen peger bl.a. på, at der er behov for en mere langsigtet og holistisk tankegang, når det gælder økonomi, indkøb og adgang til behandling i sundhedsvæsenet, skriver MedWatch.
Herunder foreslår han også, at man forlænger den nuværende pulje til brug for innovative indkøb og sætter fokus på udelukkende innovative indkøb.