Kæmpeordrer til nordjysk scanner-biks
CEO for Scandinavian Medical Solutions, Jens Hvid Paulsen (th.) fotograferet med sin forgænger, Jens Krohn, der i dag står i spidsen for SMS' amerikanske selskab. Foto: Scandinavian Medical Solutions
Der er i løbet af den sidste uge landet en stor pose penge hos den aalborgensiske scanner-leverandør Scandinavian Medical Solutions.
Mere præcist er der tale om tre ordrer på scannere til op mod 10,5 millioner kroner.
Den første ordre er på en Siemens MRI-scanner, den anden på en en brugt GE PET/CT-scanner til en amerikansk flergangskunde og til sidst en ordre inden for forretningsområdet After Sales & Parts.
Scandinavian Medical Solutions melder videre ud i selskabsmeddelelserne, at de tre kæmpeordrer ikke kommer til at have nogen effekt på forventningerne til det samlede regnskabsårs omsætning og indtjening.