Topledelsen i Coloplast udnytter aktieoptioner
Af to børsmeddelelser onsdag eftermiddag fremgik det, at den adm. direktør i Coloplast, Kristian Villumsen, har udnyttet sine aktieoptioner. Det samme gælder økonomidirektør Anders Lonning-Skovgaard.
Villumsen har købt 40.228 aktier til kurs 608,4 for derefter at sælge samme mængde til kurs 920. Det giver ham en gevinst på 12,5 mio. kroner i lommen.
Kristian Villumsen har været i Coloplast i en årrække og haft topposter i Coloplast siden 2008. De seneste fem år har siddet helt på toppen som adm. direktør hos sundhedsplejegiganten. Villumsens seneste årsløn var på 23,3 mio. kr.
Økonomidirektør Anders Lonning-Skovgaard har købt 34.039 til samme kurs som Villumsen. Lonning-Skovgaard solgte også sine aktier til kurs 920. En gevinst på 10,6 mio. kroner.
Lonning-Skovgaard har været hos Coloplast i knap 18 år. Hans årlige gage er på 11,9 mio. kr.
Coloplast sælger sundhedspleje og er særlig kendt for stomiposer. Virksomhedens hovedsæde er i Humlebæk nord for København. Ifølge det seneste regnskab omsatte Coloplast for 24,5 mia. kr.