23948sdkhjf

Dansk Industri: - Det er et banebrydende samarbejde

Dansk Industri roser samarbejdet mellem tre af verdens største fonde

Novo Nordisk Fonden, Bill & Melinda Gates Fonden og fonden Wellcome smider hver 700 mio. kr. i et samarbejde, der skal finde løsninger på globale sundhedsudfordringer.

Det roser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

- Det er et banebrydende samarbejde mellem nogle af de største og mest fremsynede erhvervsdrivende fonde i verden. Med samarbejdet sætter de sig i spidsen for at finde og investere i løsninger af sygdomme, der blandt andet breder sig som et resultat af klimakrisen, udtaler adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.

Han deltager i sundhedstopmødet i Helsingør i dag, hvor både Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør Novo Nordisk Fonden, og Bill Gates også dukker op.

Lars Sandahl Sørensen efterspørger mere samarbejde mellem det offentlige og private.

- Men det kræver også politisk mod. Vi har i Danmark og i Europa førende virksomheder inden for life science og biosolution, som kan få en afgørende rolle at spille. Vi skal også turde samarbejde mere på tværs af nationer, såvel som mellem den offentlige og den private sektor, udtaler han.

Lars Sandahl Sørensen mener, at man kunne starte med at gøre noget ved det træge EU-system, som MedTechNews gentagende gange har beskrevet.

- Men vi skal fremfor alt have bekæmpet noget af det bureaukrati og de lange sagsbehandlingstider, vi ser i EU, som er en reel barriere for hurtigt at få taget nye løsninger i brug.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078