23948sdkhjf

Eifo henter ny chef

Den nye chef for små og mellemstore virksomheder fra Sund og Bælt Holding

Signe Thurstrup-Kreiner skal stå i spidsen for den del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Eifo, som beskæftiger sig med små og mellemstore virksomheder. Hun får titel af kommerciel direktør og indtræder i koncernledelsen.

Det oplyser Eifo i en pressemeddelse.

- Signe har en solid erfaring fra den finansielle sektor og har blandt andet arbejdet i Arbejdernes Landsbank og i Danske Bank. Samtidig har hun erfaring med at arbejde i både komplekse organisationer og offentlige myndigheder, og hun har derfor en god forståelse for den politiske kontekst, Eifo arbejder i. Signe har desuden god erfaring med bestyrelsesarbejde, hvilket giver en stærk baggrund i forhold til at bringe Eifo og SME (små og mellemstore virksomheder, red.) de næste vigtige skridt fremad, og vi glæder os til at byde hende velkommen til efteråret, udtaler adm. direktør i Eifo, Peder Lundquist.

Selv har hun store forventninger.

- Jeg glæder mig meget til at lede og udvikle SME-området i Eifo og til at være med til at arbejde for, at danske virksomheder kan nå længst muligt både nationalt og internationalt. At være med på holdet hos Eifo, der har fokus på alt dét, der gør en forskel, bliver ikke bare spændende, men også meget vedkommende, udtaler Signe Thustrup-Kreiner.

Hun tiltræder 1. november. Signe Thustrup-Kreiner er gift, bor i Virum og har to voksne børn.

Hun forlader en stilling som økonomidirektør i Sund og Bælt Holding.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109