Sophie Løhde besøger Sjællands Universitetshospital Finder lægerne blod i en afføringsprøve, kan en kikkertundersøgelse bagefter afsløre kræft i så tidligt et stadie, at behandlingen er langt mere skånsomt og overlevelsen betydeligt bedre. Mathias Svold/Ritzau Scanpix

At sende sit tarmindhold med posten til undersøgelse på sygehuset er aldrig blevet en folkesag.

Den landsdækkende screening for tarmkræft via indsendelse af afføringsprøver blev indført i 2014 for at bremse antallet af tarmkræft og redde liv. Men opbakningen er aldrig vokset til meget mere end 60 procent af de inviterede.

Nu viser nye tal, at tallet falder yderligere.

På trods af at screeningen finder tarmkræftpatienter i et tidligt stadie, hvor overlevelsen er markant bedre og behandlingen oftest mere skånsom. På ét år er deltagelsen blandt de førstegangsinviterede faldet fire procentpoint.

Undersøgelsen tilbydes til alle i alderen 50-74 år hvert andet år.

Findes der usynligt blod i den indsendte hjemmetest, indkaldes man til en kikkertundersøgelse (koloskopi) af tyk- og endetarmen.

I 2022 fik 19.228 borgere på den baggrund en koloskopi. Hos en ud af hver 27 personer, der fik foretaget en kikkertundersøgelse, blev der fundet kræft.

Det nationale tarmkræftscreeningsprogram fandt 714 personer med tarmkræft og 5 tilfælde af kræft i endetarmsåbningen.

Det viser årsrapporten fra Dansk Tarmscreeningsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

- Det er 719 tilfælde af kræft, som vi ikke havde fundet så tidligt uden screening, siger Morten Rasmussen, formand for Dansk Tarmscreeningsdatabase og chef for tarmkræftscreeningen i Region Hovedstaden.

- Det giver os typisk mulighed for at fjerne kræften ved operation uden efterfølgende kemoterapi, siger han.

Ifølge Dansk Kolorektal Cancer Database har det nationale screeningsprogram siden 2014 bidraget til en forbedret overlevelse, hvor den aldersjusterede dødelighedsrate for tyktarms- og endetarmskræft er næsten halveret.

Cirka 4000 danskere får årligt konstateret kræft i tyk- og endetarm. Cirka 1800 dør årligt af de to sygdomme.

Derfor ærgrer det også Morten Rasmussen, at opbakningen falder.

- Vi ligger cirka ti procent i deltagelse under de bedste lande som Holland. Fangede vi lige så mange som dem, ville vi finde flere i et tidligere stadie og kunne behandle dem mindre voldsomt og billigere.

/ritzau/