Stormombrust virksomhed slutter et dårligt år med et godt kvartal
Celletællervirksomheden fra Allerød har netop afleveret de foreløbige omsætningstal for fjerde kvartal for 2023/2024.
Omsætningen vokser med 14 procent i forhold til samme periode sidste år. Det betyder, at toplinjen lander på 109 millioner kroner for fjerde kvartal.
Det er ikke nok til, at omsætningen for hele året bliver i nærheden af den for 2022/2023. Den falder med til otte procent til 407 millioner kroner.
Det kommer ovenpå et år med uro på direktørposten, hvor vi man nu er på tredje mand på et år. Det har MedTechNews tidligere beskrevet.
Det har skræmt investorerne væk fra selskabet, der har haft ti direktører siden børsnoteringen i 2006.
- Investorer er trætte af, at bestyrelsen ikke kan finde ud af at ansætte ceo’s. Jeg kan godt forstå, at investorer er skeptiske over for de hyppige udskiftninger i topledelsen. Flere institutionelle investorer vil ikke investere i selskabet, fordi ledelsesproblemerne er for store. De føler ikke, de kan stole på selskabet siger Simon Larsson, analytiker i Danske Bank, til Børsen.