23948sdkhjf

Nyt hjælpemiddel øger nærvær og sparer ressourcer i Odense

Brugen af vogne har sparet de ansatte for ekstra ture til depotet, og det skaber øget nærvær og økonomiske besparelser på fynsk plejehjem

På Lokalcenter Rosengård i Odense brugte de ansatte førhen al for megen tid på at gå frem og tilbage til depoter for at hente forsyninger.

Det problem er man kommet til livs, efter de har introduceret såkaldte "lean-vogne", som de ansatte har med sig rundt omkring til beboerne på plejehjemmet. På den måde sparer de tid, som i stedet kan bruges til omsorg for borgerne.

- Den store forskel med lean-vognene i dag er, at du nu har alt med dig - hele tiden og undgår de mange ture ud og ind for at hente ting vi manglede i depotet, udtaler social- og sundhedshjælper Susi Alsgaard i en pressemeddelelse.

Hendes kollega Christina Larsen stemmer i.

- Lean-vognen giver struktur og sikrer, at vi har alt med. Det betyder også, at der ikke længere er et lager hos borgerne som førhen. Jeg synes det er rart, at alt er gemt væk i lean-vognen og let tilgængeligt. Mine afløserkolleger synes, lean-vognene er smarte, og jeg kan slet ikke forestille mig en hverdag uden dem, lyder det.

Også økonomisk besparelse

Udover en styrkelse af den daglige pleje og øget nærvær har lean-vognene også indebåret en økonomisk besparelse.

Det fortæller Mette Honoré, der er forstander på Lokalcenter Rosengård.

- Det er blevet meget mere optimeret i forhold til vores forbrug af bleer, sygeplejeartikler og handsker. Vi bruger mindre på disse store poster i budgettet. Med årene er vores beboere blevet dårligere. Så man kan sige, at hvis vi ikke havde anskaffet lean-vognene, så havde vi nok brugt endnu flere penge i dag på for eksempel sygeplejeartikler og andre forbrugsvarer. Men det vigtigste er fordele for beboeren, medarbejderne og hygiejnen, synes jeg, lyder det fra Mette Honoré.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062